De Danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

År: 1904

Serie: Øerne

Forlag: Lehmann & Stage

Sted: Odense

Sider: 148

UDK: 338(489)dan St.F.

3. Bind

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 216 Forrige Næste
DET MILO’SKE ETABLISSEMENT (BOGHANDEL — BOGTRYKKERI) rp1L Minde om 150-Aarsdagen for den Milo’ske Slægts Indvandring i Odense udgav 1 Prof. Nyrop den 12. September 1898 et Jubilæums-Skrift, som den flittige Forsker meget karakteristisk betitlede: Huset Milo. Huset Milo — det klinger som Huset Habsburg, Huset Tudor, der er en egen dynastisk Klang i Navnet. Og i dette Tilfælde ej heller med Urette: fra Stamfaderen følger Søn paa Søn i »nedadstigende Linie«, og i hvert Slægtled føler den ny op- rykkende Milo sig som den, der skal løfte en fra Fædrene betroet Arv med Ansvar og Værdighed. Ogsaa om Forretningsfirmaer bruger man Udtrykket: Huset, som oftest dog netop først naar Indehaver-Navnet er blevet Betegnelsen for en fra Slægt til Slægt nedarvet Forretning — det passer ligeledes her: i over halvandethundrede Aar har nu den til enhver Tid levende Milo ikke slet og ret været Personen Milo, men den Milo, som stod i Spidsen for den gamle Milo’ske Boghandel. Boghandel var i gamle Dage under de smaa Provinsforhold knyttet til Bogbinderi, og allerede fra 1694 eksisterede der et egentligt Bogbinder-Laug i Odense. Til dettes Oldermand meldte sig den 12. September 1748 en fra Tyskland indvandret ung Bog- binder-Svend, Johan Fr. Milo ved Navn. Han var født 1722 i Königsberg, kom 1736 i Bogbinder-Lære og fik 19 Aar gammel sit Lærebrev. Dermed var han altsaa Svend og begyndte efter Datidens Skik »at vandre«, kom 1743 til Danzig, 1745 til Kjøbenhavn, gik saa over Wismar til Stockholm og derfra atter til Riga. Han var saaledes en vidtberejst Mand, da han i 1748 endelig fandi blivende Sted i Odense. Som en farende Svend kom han dertil, en lystig Fælter, hvis Valgsprog i Laugets Svendebog klinger nok saa forsorent: Jesum im Hertzen, eine Liebste ini Arm, Das Eine macht seelig, das Andere macht warm! Men allerede 5 Aar efter var han Mester i Lauget, bosiddende Borger og adstadig Ægtemand — han fik straks ved sin Ankomst Arbejde hos en Bogbinder-Enke, Madam Junge, og med hende giftede han sig, efter at have gjort Mesterstykke, den 13. Februar 1749. Vielsen skete i daværende Nr. 290 paa Vestergade, netop det selv-