De Danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

6 FYENS DISCONTO KASSE det første Halvaar til (i runde Tal) 1,8 Million Rigsdaler i Driftsaaret 1. Juli 1847 til 30. Juni 1848 og var allerede ved Udgangen af Driftsaaret 1. Juli 1856 til 30. Juni 1857 oppe paa næsten 6 Mill. Rdl. Samtidig voksede Reservefonden til 43,351 Rdl., og Udbyttet steg efterhaanden til fulde 7 pCt. i det sidstnævnte Aar. Men Indlaans-Kontoen var da ogsaa svulmet op fra de første beskedne 65,000 Rdl. til over det 13dobbelte, nemlig 863,000 Rdl. Ganske naturligt var det da, at Banken den 24. April 1856 købte sit eget Hus, nemlig Distrikts- læge Esbensens Gaard. Disse Aar var imidlertid ogsaa glimrende Forretningsaar, saa at sige for hele Ver- den. Fra de store Guldminefund i Kalifornien (1848) og Avstralien (1850) udgik en stigende Prisbevægelse, som i høj Grad stimulerede Produktion og Omsætning. Ikke mindst paa de danske Landbrugsprodukter, der den Gang var Genstand for Udførsel, Korn, Heste og Hornkvæg, gik Priserne vældigt i Vejret, og vore Provinsers Han- delsstand, nys frigjort ved Krisen i 1847 og Krigen 1848—50 fra den tidligere Af- hængighed af Hamborg, var ikke sen til nu at udnytte denne gode Konjunktur. Under saadanne Forhold var et nyt Pengeinstitut, der skaffede Købmændene for- nøden Driftskapital, i højeste Grad paa sin Plads. Lejligheden kunde umulig have været gunstigere, og Udviklingen gav saaledes Fyrrernes Forhaabningsfuldhed Sejrens og Succes’ens gode Ret. Reaktionen kom med Krisen i December 1857, og Fyens Disconto Kassse led da ogsaa herved sit første større Tab. Ikke mindre end 760 Veksler kom tilbage med Protest, 441,586 Rdl. paa Kjøbenhavn, 22,750 Rdl. paa Odense, 141,344 Rdl. paa Ham- borg, ialt 605,680 Rdl. Heraf henstod endnu den 29. Juli 1858, efter at det anslaaede Tab var afskrevet, 147,304 Rdl. uberigtiget, men heraf indkom senere det allermeste. Reservefonden gik fra 43,351 Rdl., hvortil den efterhaanden var stegen, ned til 24,582 i 1857—58 og videre til 19,191 Rdl. i 1859—60. I disse tre Aar var Udbyttet kun 5 pCt. Imidlertid var Bierfreund den 18. Januar 1858, altsaa endnu midt i Krisens Efter- dønninger, bleven konstitueret som Direktør, han valgtes definitivt dertil ti Dage efter. Godt og vel to Aar efter, den 10. Maj 1860, blev han administrerende Direktør. De følgende Aar fortsattes den jævne Vækst, som ydre Begivenheder midlertidig havde standset saa brat. I Februar 1860 etableredes Folio, og allerede ved Regnskabs- aarets Slutning, den 30. Juni samme Aar, indestod da herpaa næsten 53,000 Rdl. 1861 opkøbte Banken for 20,000 Rdl. af sine egne Aktier for ved Salget af disse at opnaa Notering paa Kjøbenhavns Børs, hvad der ogsaa lykkedes — en den Gang enestaaende Udmærkelse for et Pro vi nsinsti tut! Aktiekapitalen var i øvrigt i Aarenes Løb stadig stegen: fra de første 143,659 Rdl. i 1847 til 500,106 Rdl. i 1862—63. I 1866 udbød derpaa Disconto Kassen paa en Gang 487,500 Rdl. i Aktier for herved at faa Kapitalen forøget til den runde ene (1) Million. Der »overtegnedes« helt op til 1,596,900 Rdl., saa stor havde Tilliden til Banken vokset sig. Men i Driftsaaret 1866—67 ser vi da ogsaa, at Indlaansmidlerne, der i 1857—58 var gaaet ned til 645,000 Rdl., nu var kommen op paa 1,7 Mill. Rdl., Nettofortjenesten steg fra 1858—59 til 1867—68 indtil over det tredobbelte, Reservefonden fra ca. 19,000 Rdl. i 1859—60 til ca. 138,000 Rdl. i 1866—67. Og nu følger yderligere fem fede Aar efter med aar- lige Dividender paa 73A å TVs, men Omsætningen, der i 1858 havde været nede paa 3,6 Mill. Rdl., var da ogsaa nu vokset til over det firedobbelte: 14,7 Mill. Rdl. Vi er nu oppe i Milliard-Aarene lige efter den fransk-tyske Krig, og naturligvis maatte