De Danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

8 FYENS DISCONTO KASSE _______________________ et saadant Væld af overflødig Velstand og overstrømmende Foretagsomhed ogsaa komme Fyens Disconto Kasse til Gode. Den almindelige Pengerigelighed fandt saa- ledes sit Udtryk i, at Folio og Indlaan, der i Treserne havde bevæget sig om IVa Mill. Rdl., i 1873—74 steg til Mill. Rdl., Nettofortjenesten, som langsomt og sin- digt var vokset fra ca. 30,000 Rdl. til noget over det dobbelte, gik i Aarene 1870—71 og 1871—72 op til henimod 90,000 Rdl., og Reservefonden naaede i Juni 1875, efter at være bleven omskreven til Kroner, sit Kulminationspunkt med 518,240 Kr. — blot for 15 Aar siden havde den kun været 38,000 Kr. Dog, hvor der handles meget, spildes meget: midt i Opgangsfarten bragte Maj 1872 tre store Palliter slemme lab, i Driftsaaret 1872—73 gik Nettoindtægten en Snes lusind Daler ned, og næsten 41,000 Rdl. maatte straks afskrives paa Reserve- fonden. Generalforsamlingen i Sommeren 1873 var stormende, der forlangtes Om- organisation af Kassens Kontrol, og Bierfreund maatte høre alskens spydige Ord for Selvraadighed. Dog, der var for megen Flugt og Fylde i Tidernes Forretningsliv, til at man længe kunde opholde sig ved nogle forbigaaende Uheld, det var den store »Griinder«-Periode, og Fyens Disconto Kasse maatte naturligvis ogsaa være med. I 1873 startede Banken tre Aktieselskaber, Munke Mølle, Dalum Papirfabrik og Ud- tørringen af Sjørring Sø. 1874 vedtoges det at udvide Aktiekapitalen til det dobbelte, og efter Udgangen af Driftsaaret 1874—75 kunde den derefter opføres med 4 Millioner Kroner (1. Januar 1875 var det nye Møntsystem traadt i Kraft). Toppen var imidlertid da naaet, den store Konjunktur-Bølge løb først langsomt tilbage og drog sig tilsidst helt bort, de nye Foretagender blev saaledes ikke længer baaret oppe af Tidens Strøm, Efterveerne af Falliterne i 1872 meldte sig — og de følgende tre Aar ebbede da ogsaa det meste af Reservefonden bort: fra 518,240 Kr. sank det til 167,552 Kr., Udbyttet gik først ned til 5 pCt, i 1877—78 endog til 4, og der skete i disse Aaringer ingen Henlæggelser, hvorhos man i November 1878 be- sluttede sig til at baandlægge 600,000 Kr. af Kassens Aktier, der altsaa reserveredes til bedre Tider. Saa stærk som den økonomiske Depressions-Periode, »Snigkrisen« efter »Nevadas flotte Dage«, i Virkeligheden var overalt de første Syvtiaar, saa var dette endda naadigt sluppet. Hermed var ogsaa Bunden naaet. Allerede næste Aar gik Indtægten op fra 160,406 Kr. til 190,972, saa at der baade kunde henlægges 5,497 Kr. til Reservefonden og uddeles 170,000 Kr. til Aktionærerne, hvilket altsaa af den nu i Cirkulation værende Aktiekapital udgjorde fuldt 5 pCt, altsaa 1 pCt. mere end Aaret forud. Og den Op- blussen i det økonomiske Liv, der almindelig viste sig først i Firserne, gav sig nu ogsaa de følgende Aar for Disconto Kassens Vedkommende Udtryk i stigende Om- sætning og voksende Fortjeneste: i Aarene 1880—84 var Nettoindtægten kommen op paa 273,000 Kr. aarlig, Udbyttet paa 7 pCt. og Reservefonden paa ca. V4 Mill. Kr., men Omsætningen var da ogsaa ca. 50 Mill. Kr. eller lire Gange saa stor som i det store Opsvingsaar 1856—57. Af personelle Forandringer, der i Tidens Løb indtil da var foregaaet i Bankens Styrelse, skal her først nævnes, at da Repræsentantskabets første Formand, Kammer- herre C. Sehestedt-Juul, døde i 1861, blev han efterfulgt af Kammerherre Cederfeld de Simonsen, som atter i 1866 blev afløst af Kammerherre Ove Sehestedt-Juul, den første Formands Søn. Denne døde 1883, hvorefter den 9. December samme Aar Lehnsgreve Petersdorff indvalgtes.