De Danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

24 FYENS STIFTS SPAREKASSE kassen. Men ogsaa for den kneb det ret naturligt, Sparekassen blev derfor ligefrem »bestormet« og maatte endog true med at standse sine Betalinger for at faa sit Tilgode- havende af Staten, saa hjalp det — i Juni var allerede »Stormen« lykkelig reden af. Men da var der bleven udtaget næsten 1 Mill. Kr., og Indlaans-Kontoen gik 25 pCt. ned. Dog efter Krigen kom der gode Tider, en hel økonomisk Opsvingsperiode; allerede 1850 blev der indsat 683,000 Kr. eller dobbelt saa meget som i 1848, og Indlaans- Kontoen kom atter op paa 2,3 Mill. Kr. Under disse Forhold besluttede Direktionen, da Reservefonden nu havde naaet 5 pCt. af Indskydernes Kapital, at forhøje Indskuds- renten til 3Va pCt. Sparemidlerne voksede nu ligefrem kolossalt, med fra 16 til 30 pCt. aarlig, saa de i 1856 var naaede op til 7,6 Mill. Kr. Imidlertid var Staten traadt helt tilbage fra sin forrentende Virksomhed, og da Krisen i 1857 kom, var derfor Kassen henvist til at stole paa sig selv. Den maatte optage midlertidige Laan i Hamborg og Fyens Disconto Kasse og iøvrigt klare sig ved Obligationssalg. Tilbagegangen varede helt hen til Efteraaret 1858 og medførte en Kapitalformindskelse af c. 800,000 Kr. 1860 var Indlaans-Kontoen atter oppe paa sine 7,6 Mill. Kr. som før Krisen. Treserne var til en Begyndelse den jævne Væksts Tid, og selv Krigen i 1864 bragte ingen Standsning heri. Men henimod Aartiets Slutning blev de økonomiske Efterveer af Landetabet følelige, den fortsatte Dalen af Pengenes Værdi skabte Dyrtid, uden at Købe-Evnen voksede i samme Forhold, Forretningslivet stagnerede, og da det begyndte langsomt at rette sig igen, søgte Kapitalen mere fordelagtige Anbringelser end i Sparekassen med dens smaa 31/a pCt. Skulde man imidlertid heroverfor for- høje Indskudsrenten, maatte man sætte Udlaansrenten op over de 4 pCt., som Ejen- domsbesidderne havde vænnet sig til at anse som hævdvunden urokkelig; den blotte Tale herom vakte den heftigste Modstand, og for nu at komme ud over det døde Punkt, greb Direktionen til den Udvej: at dele Ansvaret og Byrden med nye og friske Kræfter ved Dannelsen af et Repræsentantskab af 8 ansete Mænd, 4 fra By og 4 fra Land. Den 12. Maj 1869 blev et saadant konstitueret, og umiddelbart derefter blev der udstedt en ny Vedtægt for Kassen, hvorved Indlaansrenten forhøjedes til 4 pCt. Endelig blev den 28. September s. A. Udlaansrenten for Prioritetslaan sat op til 4Va pCt. for fyenske Ejendomme, 5 pCt. for andre faste Ejendomme, hvilket senere er forandret derhen, at Udlaansrenten er P/± pCt. aarlig for alle Ejendomme. Og nu følger en saa glimrende Fremgang, at Indskudsmassen fra noget over 9 Mill. Kr. stiger til det dobbelte, altsaa 18 Mill. Kr. i 1875—76. Hertil bidrog dog ikke alene Renteforhøjelsen, men nok saa meget det store Opsving i hele Erhvervslivet, som disse de saakaldte »Milliardaar« bragte med sig. Desværre afløstes denne stolte Periode af trykkende Nedgangs-Tider, der ogsaa tyngede Sparekassen haardt, og ondt værre gjorde i disse Aar en af politiske Motiver udsprungen Mistænkeliggørelse over- for Institutets i sig selv saa uangribelige Soliditet. Dog virkelig Rod kunde disse onde Rygter selvfølgelig ikke slaa, og da Tiderne blev lysere, genvandt Fyens Stifts Spare- kasse forbavsende hurtig sin udmærkede Status og ubeskaarne Tillid. I 1879—80 var man alt igen naaet op over de 18 Mill. Kr. I 1866 havde man købt den Ejendom, hvori man boede, 1873 besluttede man sig til en fuldstændig Ombygning, og den 28. Juni 1875 aabnede Sparekassen sine nu- værende Kontorlokaler for Publikum. Billedet S. 25 viser de lyse, høje, hyggelige