Dansk Handelsleksikon
Handelsret, Handelsudtryk, Valuta, Bank, Børs, Forsikring, Aktievæsen, Handel, i alle Former og Varer

939 Øl—Østers 940 tiaarige Tidsrum, i hvilke det økonomiske Livs Op- og Nedgangsperioder tilendebrin- ges. Se iøvrigt nærmere under Kriser. Øl fremstilles ved Alkoholgæring af Malt- udtræk, ofte med Tilsætning af stivelse- el. sukkerholdige Stoffer, f. Eks. Majs (se Bryg- mel), Ris, Glykose samt Humle (s. d.). Mal- ten (s. d.) knuses og udrøres med varmt Vand (Mæskning), 'hvorved Stivelsen om- trent fuldstændig omdannes til Sukker og Dekstrin. Ekstrakten (Urt) sis fra Skallerne og det uopløste, Mask, som bruges til Kvæg- foder. Derefter koges Ekstrakten med Humle (s. d.), afsvales, luftes og bringes i Gæring ved Tilsætning af rendyrket Gær. Den be- nyttede Gærsort er, foruden Mæskningsme- toden, væsentlig bestemmende for Øllets Ka- rakter. Der skelnes i Aim. mellem Under- gæring og Overgæring. Den første forløber langsommere, i Reglen 8—12 Dage, ved en Temp, under 11 0 C. Naar Gæringen er til- endebragt, synker Gæren til Bunds og Øllet klarer sig. Det fyldes derefter paa store Lagerfade, hvor det undergaar en Efter- gæring, som varer 6—18 Uger og hvor der dannes Buketstoffer (sml. Vin). Efter Fil- trering og Aftapning paa Flasker bliver det ofte pasteuriseret, ved ca. 500 C. — Over- gæring forløber hurtigere, ved lette Ølsorter undertiden kun 1—2 Døgn, ved en Temp, af 15—25° C. Den stærke Kulsyreudvikling driver Gærcellerne op til Overfladen som tykt Skum. Lagerøl (bajersk 01), Eksportøl, Pilsner og dansk Porter er undergærede, lige som lignende tyske Ølsorter, Hvidtøl, Dobbelt- øl, Skibsøl, Maltøl, som har ringe Alkohol- indhold, samt engelsk Porter, Stout og Ale, er overgærede. Det skattefri Øl, fremstilles paa begge Maader. Øllets Bestanddele er foruden Vand, Ekstrakt (Maltose, Deks- triner, mineralske Stoffer), Alkohol og Kul- syre. Alkoholmængden er i Pilsner, Lagerøl o. 1. 3—5 %, i eng. Porter indtil 6,7 %. Mørk Farve frembringes ved Farvemalt el. Ølkulør (se Kulør). — I nogle Lande be- skattes Øllet efter Apparaternes Størrelse eller Maltforbruget, i Danmark efter Alko- holmængden, naar denne er over 2,25 % (Lov om Ølbeskatning, s. d). — Dansk 01 eksporteres i betydelig Mængde til England og oversøiske Pladser. Ølbeg, Bryggerbeg, er en Blanding af Beg (s. d.) med Linolie, Fedt, o. 1. som bruges til indvendig Tætning af Ølfustager. Ølbeskatning. Til Beskatning inddeles Øllet i Henhold til Lov af 13. Okt. 1917 i I og II Skatteklasse, idet I Skatteklasse har 21/i Vægtprocent Alkohol eller derover og II Skatteklasse derunder. Skatten af 1 Skatteklasse er 18 Kr. per hl med ringe Læmpelser for de mindre Bryggerier. For det tidligere skattefri 01 i II Skatteklasse er Skatten 5,70 Kr. per hl, ligeledes med Lempelser for de mindre Bryggerier. 0. hører administrativt under Toldvæsenet. Skatten, der hører til Forbrugsskatterne og opkræves paa Bryggerierne, indbragte i Fi- nansaaret 1917—18 10,7 Mill. Kr. Øltønde, ældre dansk Hulmaal — 4,25 Kubikfod = 131,39 1 = 136 Potter. Ønantæter, se Konjakolie. Øre, skandinavisk Mønt — V:loo Krone. Ørred, Salmo trutta, er en med Laks (s. d.) beslægtet Fisk og af lignende Udseende, men mindre. Forskellige Varieteter lever i fersk eller salt Vand, og en stor Mængde opdrættes kunstigt, ogsaa i Danmark, som har en be- tydelig Eksport af smaa Portionsørreder paa ca. 1/e kg. navnlig til Tyskland. Den bruges mest i frisk Tilstand. Østasiens Maal og Vægt. Over største Delen af Østasien: Kina, Japan, Siam, Bir- ma, Bagindien m. v. anvendes et af Ver- dens ældste Maal- og Vægtsystemer, som næppe saa let afløses af Metersystemet, skønt — eller maaske netop fordi — det selv har en fremherskende decimal Karakter, d. v. s. hviler paa Tidelingen. Men selv om Systemet er ens i Østen, er Størrelsen af de enkelte Maal og Vægte forskellig ikke alene efter Stedet, men ogsaa efter Erhvervet. Derfor har de evropæiske Stater f. Eks. med Kina traktatmæssig aftalt Forholdet for Handel med vedkommende Land. Danmark har ingen saadan Aftale. Se iøvrigt hovedsagelig Kinas Maal og Vægt. Østers, Ostrea, et med Muslingen be- | slægtet Bløddyr, men uden Fod, lever fast- I vokset paa Havbunden i Kolonier, og kun hvor Saltholdigheden er over 1,5%. Den fiskes (skrabes) og udføres i størst Mængde fra Nordamerika, hvor Baltimore er Ho- vedpladsen. I England drives en stor kun- stig Østersavl, i Østersparke; de fineste er