Dansk Handelsleksikon
Handelsret, Handelsudtryk, Valuta, Bank, Børs, Forsikring, Aktievæsen, Handel, i alle Former og Varer

Forfatter: Charles V. Nielsen

År: 1920

Forlag: G. E. C. Gads Forlag

Sted: København

Sider: 946

UDK: 38(03)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 490 Forrige Næste
78 Bann—Barder 77 der kun r7 VirkemTdler faar de hovedsagelig ved smaa ’ af laaset ............ ^kal saa- Sifckejr- ikéfy fi .qa^spvirksorn^ hvor der ikke findes Banker, arrangerer Ban- kerne sig med Kommissionærer, der besørger Incassationerne etc. Deposita til Opbevaring er en Forretning, som de tidligst eksisterende Banker, de saa- kaldte Depositobanker, udelukkende gav sig af med, men som ogsaa udføres af Nutidens Banker, om end denne Del af deres Virk- somhed i vor Tid nærmest maa betegnes som en Biforretning. Efter Maaden, hvorpaa der deponeres, skelner man mellem aabent De- pot, lukket Depot og Boksleje. Ved aabent Depot forstaas Overlevering af Værdipapirer til Opbevaring i Bankens Værge. Banken, som er fuldt ansvarlig for Papirerne, udsteder et Modtagelsesbevis (Recipisse) herfor til Ejeren. I dette Tilfælde overtager Banken tillige Forvaltningen af Værdipapirerne, idet den besørger Incassationen af forfaldne Ren- tekupons og udtrukne Obligationer. Som Godtgørelse herfor beregner den sig 1/i—1 %o pr. Aar af den samlede Værdi. Ved Benyt^. telse af lukket Depot overleveres der ki Banken en forseglet Pakke ell< Kasse med angiven Værdi. Bankd ledes kun sørge for det deponeret hed. Ved Ildebrand o. lign, erstatter' kun det Beløb, Depotet er angivet at vaftT- værd. Da det ofte drejer sig om store Kasser med Sølvtøj, Smykker o. lign., beregnes Af- giften dels efter den Plads, Depotet optager, dels efter den angivne Værdi. Den alminde- ligst benyttede Form er Boksleje, Leje af aflaasede Rum (Bokse) i Bankens Sikkerheds- kælder. I Boksen kan Lejeren henlægge, hvad han ønsker. Den aabnes ved Hjælp af to Nøgler, af hvilke Banken og Lejeren har hver een. Afgiften beregnes her kun efter Boksens Størrelse. Som Bankforretninger af ringere Betyd- ning kan nævnes Køb og Salg af ædle Me- taller, fremmede Mønter, Pengesedler, Kupons o. lign. Saadanne Forretninger kan ske pr. Kommission, hvorved Banken opnaar en Provision (Kurtage) eller for Bankens egen Regning. Seddelbanker plejer ikke at have deres hele Metalbeholdning bestaaende af indenlandsk Mønt. En væsentlig Del kan fordelagtigt være anbragt i Barrer og frem- mede Møntsorter, hvorved det bliver bil- ligere at besørge de uundgaaelige Metalfor- sendelser mellem Landene. Efter Udviklingen at dømme synes Ban- kernes Virksomhed at skulle spænde over flere og flere Omraader. Denne Omstændig- hed har ogsaa tildels givet Anledning til Oprettelsen af en Række Specialbanker. Her kan særlig nævnes Hypothekbanker, der ud- laaner Penge i lange Laan mod Pant i faste Ejendomme. Laanene tilbagebetales i Reg- len afdragsvis gennem et længere Tidsrum. Midlerne til Udlaan bliver for det meste til- vejebragt ved Udstedelse af Ihændehaver- obligationer. — De saakaldte Emissions- banker har til Opgave at financiere Aktie- selskaber og at udbyde Akter og Obligationer til Publikum samt at overtage Stats- og Kommunelaan og afhænde de Obligationer, som i denne Forbindelse er udstedt. — Ban- ker som Folkebanker, Arbejderbanker o. lign, har særlig til Hensigt at støtte mindre be- midlede, saasom Smaahandlende, Haandvær- kere, Arbejdere etc. ved Laan uden at for- .lange egentlig bankmæssig Sikkerhed. Deres "indskud, der föKentes paa almindelig Maade. — Byggebanker giver sig væsentlig af med at yde Byggelå^n, Incassobanker driver In- m, og Revisionsbanker over- ■tager kritisk og regnskabsmæssig Revision, afvikler Forretninger o. lign. — Boligbanker (s. d.). Banu (Flertal: Bani), rumænsk Centime (s. d.). Banyuls, mørkerød, let Portvin fra Syd- frankrig. Baracco, Barocco, se Lakris. Baranker, se Faareskind. Baras, Barras, grovt Paklærred i Stkr. paa ca. 20 m fra Bøhmen og Sachsen. Baratt eller Barratt, af baratto (it.), Bytte, Tuskhandel med Varer. Barcelonavin, stærk, spansk Rødvin, som væsentlig benyttes i Sydfrankrig til For- skæring af de lettere franske Vine. Barchent, kipret, 3—6-skaftet, tætvævet Bomuldstøj; ofte er det opkradset paa den ene eller begge Sider med overskaaret og friseret Luv, Biber el. Bommesi. Det bruges enten ufarvet eller trykt med forskellige Mønstre. Barder, se Fiskeben.