Dansk Handelsleksikon
Handelsret, Handelsudtryk, Valuta, Bank, Børs, Forsikring, Aktievæsen, Handel, i alle Former og Varer
Forfatter: Charles V. Nielsen
År: 1920
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: København
Sider: 946
UDK: 38(03)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
78
Bann—Barder
77
der kun r7 VirkemTdler faar de hovedsagelig ved smaa
’ af laaset ............
^kal saa-
Sifckejr-
ikéfy fi .qa^spvirksorn^
hvor der ikke findes Banker, arrangerer Ban-
kerne sig med Kommissionærer, der besørger
Incassationerne etc.
Deposita til Opbevaring er en Forretning,
som de tidligst eksisterende Banker, de saa-
kaldte Depositobanker, udelukkende gav sig
af med, men som ogsaa udføres af Nutidens
Banker, om end denne Del af deres Virk-
somhed i vor Tid nærmest maa betegnes som
en Biforretning. Efter Maaden, hvorpaa der
deponeres, skelner man mellem aabent De-
pot, lukket Depot og Boksleje. Ved aabent
Depot forstaas Overlevering af Værdipapirer
til Opbevaring i Bankens Værge. Banken,
som er fuldt ansvarlig for Papirerne, udsteder
et Modtagelsesbevis (Recipisse) herfor til
Ejeren. I dette Tilfælde overtager Banken
tillige Forvaltningen af Værdipapirerne, idet
den besørger Incassationen af forfaldne Ren-
tekupons og udtrukne Obligationer. Som
Godtgørelse herfor beregner den sig 1/i—1 %o
pr. Aar af den samlede Værdi. Ved Benyt^.
telse af lukket Depot overleveres der ki
Banken en forseglet Pakke ell<
Kasse med angiven Værdi. Bankd
ledes kun sørge for det deponeret
hed. Ved Ildebrand o. lign, erstatter'
kun det Beløb, Depotet er angivet at vaftT-
værd. Da det ofte drejer sig om store Kasser
med Sølvtøj, Smykker o. lign., beregnes Af-
giften dels efter den Plads, Depotet optager,
dels efter den angivne Værdi. Den alminde-
ligst benyttede Form er Boksleje, Leje af
aflaasede Rum (Bokse) i Bankens Sikkerheds-
kælder. I Boksen kan Lejeren henlægge, hvad
han ønsker. Den aabnes ved Hjælp af to
Nøgler, af hvilke Banken og Lejeren har
hver een. Afgiften beregnes her kun efter
Boksens Størrelse.
Som Bankforretninger af ringere Betyd-
ning kan nævnes Køb og Salg af ædle Me-
taller, fremmede Mønter, Pengesedler, Kupons
o. lign. Saadanne Forretninger kan ske pr.
Kommission, hvorved Banken opnaar en
Provision (Kurtage) eller for Bankens egen
Regning. Seddelbanker plejer ikke at have
deres hele Metalbeholdning bestaaende af
indenlandsk Mønt. En væsentlig Del kan
fordelagtigt være anbragt i Barrer og frem-
mede Møntsorter, hvorved det bliver bil-
ligere at besørge de uundgaaelige Metalfor-
sendelser mellem Landene.
Efter Udviklingen at dømme synes Ban-
kernes Virksomhed at skulle spænde over
flere og flere Omraader. Denne Omstændig-
hed har ogsaa tildels givet Anledning til
Oprettelsen af en Række Specialbanker. Her
kan særlig nævnes Hypothekbanker, der ud-
laaner Penge i lange Laan mod Pant i faste
Ejendomme. Laanene tilbagebetales i Reg-
len afdragsvis gennem et længere Tidsrum.
Midlerne til Udlaan bliver for det meste til-
vejebragt ved Udstedelse af Ihændehaver-
obligationer. — De saakaldte Emissions-
banker har til Opgave at financiere Aktie-
selskaber og at udbyde Akter og Obligationer
til Publikum samt at overtage Stats- og
Kommunelaan og afhænde de Obligationer,
som i denne Forbindelse er udstedt. — Ban-
ker som Folkebanker, Arbejderbanker o. lign,
har særlig til Hensigt at støtte mindre be-
midlede, saasom Smaahandlende, Haandvær-
kere, Arbejdere etc. ved Laan uden at for-
.lange egentlig bankmæssig Sikkerhed. Deres
"indskud, der föKentes paa almindelig Maade.
— Byggebanker giver sig væsentlig af med
at yde Byggelå^n, Incassobanker driver In-
m, og Revisionsbanker over-
■tager kritisk og regnskabsmæssig Revision,
afvikler Forretninger o. lign. — Boligbanker
(s. d.).
Banu (Flertal: Bani), rumænsk Centime
(s. d.).
Banyuls, mørkerød, let Portvin fra Syd-
frankrig.
Baracco, Barocco, se Lakris.
Baranker, se Faareskind.
Baras, Barras, grovt Paklærred i Stkr.
paa ca. 20 m fra Bøhmen og Sachsen.
Baratt eller Barratt, af baratto (it.), Bytte,
Tuskhandel med Varer.
Barcelonavin, stærk, spansk Rødvin,
som væsentlig benyttes i Sydfrankrig til For-
skæring af de lettere franske Vine.
Barchent, kipret, 3—6-skaftet, tætvævet
Bomuldstøj; ofte er det opkradset paa den
ene eller begge Sider med overskaaret og
friseret Luv, Biber el. Bommesi. Det bruges
enten ufarvet eller trykt med forskellige
Mønstre.
Barder, se Fiskeben.