Menneskets Afstamning
og Parringsvalget
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Nordisk Forlag
Udgave: Anden udgave
Sider: 336
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
123
Bog, at forglemme, at jeg havde de to ovenfor nævnte Ting for Øje.
Dersom jeg derfor har taget fejl i at tilskrive Kvalitetsvalget stor
Magt, hvilket jeg langtfra indrømmer, eller at jeg har overvurderet
dets Magt, hvilket nok er sandsynligt, saa er det dog mit Haab, at
jeg i det mindste har gjort god Nytte ved at hjælpe til at omstyrte
Dogmet om særskilte Skabelsesakter.
At alle organiske Væsener, Mennesket med indbefattet, frem-
byder mange Bygningsmodifikationer, der ikke nu er dem til nogen
Nytte, og heller ikke tidligere har været det, er, efter hvad jeg nu
kan se, sandsynligt. Vi ved ikke, hvad det er, der frembringer de
utallige Smaaforskelligheder mellem hver enkelt Arts Individer;
thi Atavismen fører kun Spørgsmaalet nogle faa Skridt tilbage; men
hver enkelt Ejendommelighed maa have haft sin egen Aarsag. Der-
som disse Aarsager, hvilke de saa er, kom til at virke mere ensfor-
migt og mere energisk gennem et længere Tidsrum (og der kan ikke
angives nogen Grund til, at dette ikke undertiden skulde hænde),
saa vilde der heraf ikke blot resultere smaa individuelle Forskellig-
heder, men udprægede konstante Modifikationer. Modifikationer,
der ikke paa en eller anden Maade er nyttige, kan ikke være bleven
holdt ensformede af Kvalitetsvalget, om end denne Magt vilde
have udryddet dem, der var skadelige. Ensformighed i Karakter
vilde imidlertid mege’t simpelt følge af den antagne Ensformighed
i Aarsagerne og ligeledes af mange Individers fri indbyrdes Kryds-
ning. Den samme Organisme kunde paa denne Maade i Løbet af
de paa hinanden følgende Tidsrum erhverve paa hinanden følgende
Modifikationer, og disse vilde blive nedarvede i en næsten ens Til-
stand, saa længe som de bevægende Aarsager blev de samme, og saa
længe som der var fri indbyrdes Krydsning. Hvad angaar de be-
vægende Aarsager, saa kan vi kun, naar der f. Eks. er Tale om de
saakaldte spontane Varieringer, sige, at de staar i et meget nærmere
Forhold til den varierende Organismes Konstitution, end de staar
til Beskaffenheden af de Betingelser, for hvilke Organismen har
været udsat.
Slutning. — I dette Kapitel har vi set, at ligesom Mennesket
den Dag i Dag, i Lighed med ethvert andet Dyr, frembyder mang-
foldige individuelle Forskelligheder eller Smaavarieringer, saaledes
har Menneskets gamle Forfædre uden Tvivl ogsaa gjort det, idet