Menneskets Afstamning
og Parringsvalget
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Nordisk Forlag
Udgave: Anden udgave
Sider: 336
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
160
næsede og brednæsede Aber med deres Undergrupper, allesammen
nedstammer fra en yderst fjern Stamform. De første Efterkommere
af denne Stamform vilde, før de i nogen betydelig Grad havde skilt
sig fra hinanden, endnu have dannet en enkelt naturlig Gruppe;
men nogle af Arterne eller de begyndende Slægter vilde allerede
have begyndt ved deres afvigende Karakterer at antyde de forskel-
lige Kendetegn, der adskiller de smalnæsede og de brednæsede fra
hinanden. Derfor vilde Medlemmerne af denne antagne, gamle Grup-
pe ikke have været saa ensformige i deres Tandbesætning eller i
Bygningen af deres Næsebor som de nulevende smalnæsede Aber
paa den ene Side, og de brednæsede paa den anden Side er, men
vilde i saa Henseende have lignet de beslægtede Lemuridæ (Halv-
aber), der afviger betydeligt fra hinanden i deres Snuders Form1)
og i en overordentlig stærk Grad i deres Tandbesætning.
De smalnæsede og brednæsede Aber stemmer overens i en
Mangfoldighed af Karakterer, hvad der da ogsaa er en Følge af, at
de utvivlsomt hører til en og samme Orden. De mange Karakterer,
de har fælles, kan næppe saa mange forskellige Arter have er-
hvervet, uafhængig af hverandre; disse Karakterer maa derfor være
nedarvede, men en gammel Form, som havde mange Karakterer
fælles med de smalnæsede og brednæsede Aber, og andre, der var
i en intermediær Tilstand, og nogle faa, der maaske var forskellige
fra alle de, der endnu findes i nogen af Grupperne, vilde utvivlsomt
af en Naturforsker være bleven regnede for Aber. Og da Mennesket,
set fra et genealogisk Synspunkt, hører til de smalnæsede eller den
gamle Verdens Aber, saa maa vi heraf drage den Slutning, hvor ube-
hagelig den saa end kan være for vor Stolthed, at vore første Stam-
fædre passende har maattet betegnes som Aber2). Men man maa
ikke gøre sig skyldig i den Fejltagelse, at antage, at den tidlige
Stamform til den hele Abeflok, Mennesket med indbefattet, var
identisk med eller blot meget lignende nogen nulevende Abe.
') D’Hrr. Murie og Mivart om Lemuroidea i „Transact. Zoolog. Soc.“ ,
Vol. VII, 1869, S. 5.
2) Häckel er kommen til det samme Resultat. Se: „Ueber die Entstehung
des Menschengeschlechts“ i Virchow’s „Samlung gemein, vissen.
Vorträge“, 1868 S. 61. Endvidere hans „Natürliche Schöpfungsgeschich-
te“, 1868, i hvilken han detaljeret fremstiller sin Opfattelse af Menne-
skets Genealogi.