SYVENDE KAPITEL
Om Menneskeracerne.
Artskarakterernes Natur og Værd — Deres Anvendelse paa Menne-
skeracerne — Grunde for og imod at regne de saakaldte Menneskeracer
for forskellige Arter — Underarter — Monogenister og Polygenister
Karakterkonvergens — Talrige sjælelige og legemlige Lighedspunkter mel-
lem de mest forskellige Menneskeracer — Menneskets Tilstand, dengang
han først udbredte sig over Jorden — Hver Race nedstammer ikke fra et
enkelt Par — Racers Uddøen — Dannelsen af Racer — Virkninger af
Krydsning — Livsbetingelsernes direkte Indvirknings ringe Betydning —
Liden eller ingen Paavirkning af Kvalitetsvalg — Parringsvalg.
Det er ikke min Hensigt her at beskrive de forskellige saa-
kaldte Menneskeracer, men at spørge om, hvad Værd Forskellig-
hederne mellem dem har fra et klassifikatorisk Synspunkt, og hvor-
ledes de er opstaaede. Ved at bestemme, hvorvidt to eller flere be-
slægtede Former bør regnes for Arter eller Varieteter, ledes Natur-
forskerne i Praksis af følgende Ting: nemlig det Beløb af Forskel,
der er imellem dem, og den Omstændighed, om saadanne Forskel-
ligheder vedrører faa eller mange Bygningspunkter, og hvorvidt de
er af fysiologisk Betydning, men endnu mere, hvorvidt de er kon-
stante. Konstante Karakterer er det, Naturforskerne særlig søger
og særlig sætter Pris paa. Hvor som helst det kan vises eller gøres
sandsynligt, at de paagældende Former har været forskellige i lang
Tid, der bliver dette en Omstændighed, der taler meget til Gunst
for at anse dem for Arter. Selv en ringe Grad af Goldhed hos to
Former ved deres første Krydsning eller hos deres Afkom anses
i Almindelighed som et afgørende Bevis paa, at de tilhører forskel-
lige Arter; og det, at de stadig holder sig indenfor det samme Strøg
uden at blandes med hinanden, det anses sædvanligvis som et til-