Menneskets Afstamning
og Parringsvalget

87 hed dels er medfødt og dels frembragt ved den Maade, paa hvilken de er bleven behandlede eller opdragne1). Jeg har andet Steds2) saa fyldigt omtalt Arveligheden, at jeg næsten ikke behøver at føje noget til her. Angaaende Nedarv- ningen af de ubetydeligste, saa vel som de vigtigste Karakterer, saa har man faaet samlet et større Antal Eksempler herpaa for Men- neskets Vedkommende end for de lavere Dyrs, skønt Eksempler ogsaa dér er tilstede i Overflødighed. At Sjæleevnerne nedarves, er aabenbart nok for vore Hundes, Hestes og andre Husdyrs Ved- kommende. Det er desuden sikkert, at særegne Vaner og Tilbøje- ligheder, Opvakthed, Mod, daarligt eller godt Humør o. s. v. ned- arves. For Menneskenes Vedkommende er det noget, vi kan træffe i enhver Familie, og nu ved vi, takket være Hr. Galton’s3) udmær- kede Arbejde, at Genialitet, som omfatter en vidunderlig kompli- ceret Sammenstilling af store Evner, har Tendens til Arvelighed, og paa den anden Side er det kun altfor vist, at Galskab og Aands- svækkelse gerne vil holde sig i Familierne. Angaaende Variabilitetens Aarsager er vi paa alle Punkter meget uvidende; men saa meget kan vi se, at de baade hos Mennesket og de lavere Dyr staar noget i Forhold til de Betingelser, for hvilke hver enkelt Art har været udsat gennem en Række af Genera- tioner. Husdyr varierer mere end vilde Dyr, og dette skyldes aaben- bart deres Livsbetingelsers forskelligartede og skiftende Natur. De forskellige Menneskeracer ligner i saa Henseende Husdyrene, og det gør ogsaa Individerne indenfor samme Race, naar Racen er spredt over et meget stort Strøg, som f. Eks. Amerika. Vi erkender de forskelligartede Livsbetingelsers Indflydelse deri, at de mere civiliserede Nationer, hvis Individer hører til forskellige Rangklas- ser og har forskellige Beskæftigelser, frembyder en større Forskel- lighed i Karakter end de vilde Folkeslag. Men de vildes Ensformet- hed er ofte bleven overdreven, og i nogle Tilfælde maa man næsten benægte dens Eksistens4). Ikke desto mindre er det fejlagtigt at *) Brehm: „Thierleben“, B. I, S. 58, 87. Rengger: „Säugethiere von Paraguay“, S. 57. 2) „Variation of Animals and Plants under Domestication“, Vol. II, Chap. XII. s) „Hereditary Genius: an Inquiry into its Laws and Consequences“, 1869. 4) Hr. Bates bemærker („The Naturalist on the Amazons“ , 1863, Vol. II, Darwin : Menneskets Afstamning I 7