Betænkning fra det af Kjøbenhavns Kommunalbestyrelse i Anledning af en Omordning af Natrenovationens Udførsel nedsatte Fællesudvalg

14 og hvor det dog efter nogle Aars Forløb har vist sig, at Foretagendet ikke kunde holde, hvad det lovede, og saaledes kan det ogsaa gaa her. Det bliver da et Spørgsmaal, om der kunde være Grunde, der talte for at gaa ind paa For- slaget, selv om de økonomiske Resultater bleve saa slette som mulig, saa at Kommunen maatte overtage Fabriken og eventuelt drive den med Underskud. Der er ogsaa paa dette Punkt fremkommet nye Momenter siden Insp. Schon og jeg afgave vor Erklæring, og det Spørgsmaal, som her trænger sig frem, er Spørgsmaalet om Nødvendigheden af, at Kjøbenhavn sikrer sig under alle Eventualiteter at være fuldstændig' uafhængig- med Hensyn til sin Renovation af de den i større eller mindre Afstande omgivende fremmede Kommuner. Jeg- har ikke tidligere troet paa denne Nødvendighed, jeg tvivler nu ikke længer paa, at den er tilstede. Jeg skal først henvise til de Vanskeligheder, som der mod Forventning i Sommer viste sig at være forbundet med, i en ikke altfor urimelig- Afstand fra Byens Grændse at skaffe et nyt Renovationsoplag- paa Amager. Det viste sig, at den stærkt latrinbegjærende Landbefolkning ikke kunde holde den Bybefolkning Stangen, som havde besat den Kjøbenhavns Grænse nærmest liggende Del af Amager, en Bybefolkning-, der holdt paa sine Byinteresser og- ikke vilde tage Hensyn til de Interesser, som den Del af denne Kommune, der var Landbefolkning-, kunde have. Af endnu større Betydning have Oplysninger været, der i Eftersommeren ere mig tilflydte fra Hamborg, og jeg maa gaa noget nærmere ind herpaa. Sagen drejer sig i Hamborg ikke om Natrenovationen, men om Dagrenovationen. I Maj 1892 forelagde Senatet Borgerrepræsentationen et Forslag, der gik ud paa at bevillige 60,000 Mrk. til en mindre Forbrændingsovn for Dagrenovationen, der nærmest skulde tjene som Forsøgsovn, men som i Øvrigt under alle Omstændigheder vilde kunne faa Betydning til Forbrænding af det i Hamborg saa rigelige Affald fra Varelagre og Pakhuse. Særlig1 synes i øvrigt Bortskaffelsen af Dagreno-