Vor Klodes Dyr 1

LOMMER. 197 mindre Vingedækfjer er hvide, Svingfjer og Hale mørkt brune, de øvrige Legemsdele paa de lysegrønne Kinder nær sorte. Hunnen er rustbrun med halvmaaneforniede, sorte Pletter, altsaa langt uanseligere at se til end Hannen. Den hører hjemme i de nordligste Polarlande, saaledes ruger den i Grønland Nord for den 73de Breddegrad, paa Spitsbergen, Novaja-Semlja o. s. v. I Levevis synes den ikke at adskille sig væsentligt fra den alminde- lige Ederfugl, kun trækker den ikke saa langt Syd paa om Vinteren og er en Sjældenhed ved vore Kyster. I Henseende til Svømme- og Dykkefærdighed præsterer den endnu mere end sin Slægtning. Holbøll angiver saaledes at have set den dykke paa og hente Føde op fra over 125 Meters (65 Fav- nes) Dybde, ved hvilken Lejlig- hed den blev indtil 9 Minutter under Vandet. Som Fugle, der, uden at være bundne alene til Polaregnene, bidrager til at oplive disse, kan nævnes Skalleslugere (n. Fiskeænder), Skarver og Lommer. De sidste kendes paa det lange, spidse, sammen- trykte Næb, den lange Hals, de langt tilbage stillede Ben, hvis store Fortæer er forbund- ne med en Svømmehud, me- dens den lille, højtsiddende Bagtaa er forsynet med en Hudbræmme, de korte, smalle, spidse Vinger, og den meget korte, brede, bagtil rundede Hale. Deres Kede bygger de ved ferske Vande, helst umid- delbart ud til dybt Vand, saa Fig. 111. Tejster (Urin troile} paa et Fuglebjærg. de kan styrte sig ud fra den og dykke under i Tilfælde af Fare. Æggenes Antal er kun 2, og Ungerne gaar i Vandet, straks de er udrugede. Allerede paa Mellemnorges Fjældsøer ses disse let kendelige Fugle Sommeren igennem, og deres lang- trukne, skarpe Skrig er en kendt Lyd for den, der har færdedes noget paa disse. I Polar- landene, f. Eks. i Grønland, ruger de parvis ved alle Smaasøer, navnlig to af Arterne: Is- lommen (Colymbus glacialis) og nordisk Lom, n. Rødstrubet Lom (C. septentrionalis). De træffes af og til om Vinteren ogsaa i vore Indhave, thi kun i Yngletiden holder de sig til de ferske Vande. Polarlommen, n. Storlom (C. arcticus), har mere hjemme i de asiatiske og amerikanske Dele af Polaromraadet, men ogsaa den ses dog af og til hos os. En stor Havlom, Colymbus Adamsi, hvis egentlige Hjem og Ynglepladser ingen endnu har fundet, og som derfor maaske hører til de Fugle, der ruger længst mod Nord, ses af og til ved Finmarkens Kyster.