Vor Klodes Dyr 1

INSEKTER. 207 stikkende, blodsugende Myg, være lige saa plagsomme i de arktiske Egne. Særlig een Art, den sortbenede Myg (Culex nigripes), optræder her i Massevis og gør den bedste Sommertid og de varmeste Sommerdage næsten uudholdelige paa beskyttede Steder med mange Ferskvande i Nærheden. Thi Myggene udklækkes i disse, i hvilke Hunnen ud paa Eftersommeren lægger sine Æg, som overvintret i Bundens Dynd. Om Foraaret fremkommer saa de smaa Larver, der paa Bagenden har 2 Rør, gennem hvilke de ind- aander Luft, idet de stikker dem op over Vandskorpen. Efter at de en Tid lang har levet et lystigt Røverliv, der gaar ud over bitte smaa Vanddyr, forpupper de sig og faar atter tvende Aanderør, der dog nu har Plads fortil, oven paa Hovedet. Ogsaa Pupperne er bevægelige, men de ses ofte ligesom ophængte urørlige i Vandskorpen ved Aande- rørene, der stikker op over denne. Naar det fuldt udviklede Insekt skal bryde Puppe- hylstret, ligger dette som en Baad i Vandskorpen, flydende paa den krummede Ryg. Det revner i Midtlinien langs Bugsiden, og ud af Revnen kryber Myggen for at hvile en Tid paa sit lille Fartøj, medens Vingerne udfolder sig og Benene rettes. Saa svinger den sig op i Luften og tilbringer sit korte Liv i Flok og Følge med Millioner af Artsfæller, der i godt Vejr som mørke Røgskyer holder sig svævende ikke ret højt overjorden og dens Plantevækst. Kun Hunnerne stikker og suger Blod, men hvem de stikker og hvor de forsyner sig med deres blodige Næring i de dyre- og mennesketomme Polaregne, hvis ikke en naadig Skæbne fører et Rensdyr, en Eskimo eller en ulyksalig Polarforsker i deres Vej, det er en uløst Gaade. Det kan næppe være en nødvendig Betingelse for dem at suge Blod, men kun en sjælden Nydelse, der ikke er beskaaret ret mange af hver Million. Naar Befrugt- ningen har fundet Sted i Luften, dør Hannerne, medens Hunnerne gaar samme Vej efter at have kastet deres Æg i Vandet. Saa plagsomme disse stikkende Sataner ogsaa er, saa stor er deres Betydning og Nytte i de Egne, hvor der er Ferskvandsørreder (Foreller), thi disse er vistnok næsten udelukkende henviste til at søge deres Føde blandt dem og deres Yngel. End ikke Sommerfugle (Lepidoptera) mangler i Polarlandene, i Grønland flyver mindst 36 Arter af dem. Blandt dem er der dog kun 4 Dagsværmere. En Perlemoder- sommerfugl (Argynnis polaris) er funden, saa langt hvide Mænd er trængt frem, baade paa Vest- og Østkysten. De andre er Natsværmere og Møl, til Dels smaa og uanselige Arter. Endnu skal nævnes, at der i Grønlands ferske Vande er fundet ikke mindre end 6 Arter Vaar fluelarver i deres af Plantedele dannede Hylstre, samt at baade Mennesker og Dyr huser en Del, til Insekterne hørende Snyltere. Paa Fugle lever flere Arter Fugle- lus, Ræven og Haren har hver sin Loppeart, og Eskimoerne gaar ikke fri for den kos- mopolitiske Lus. Denne synes for øvrigt paa ingen Maade at være dem til Plage, tvært- imod siges det at være en yndet Beskæftigelse for dem i deres ledige Timer at lyske hin- anden og — fortære Jagtens Udbytte, der efter de i denne Retning gældende Anstands- regler tilkommer ikke Jægeren, men den, i hvis Jagtdistrikt det er fanget. Ogsaa Dyrene har deres Lus, saaledes er særlige Arter kendte hos Ræven, Storkobben og Grønland- sælen. Derimod er Menneskets Loppe først indført med Europæerne. Da der dog er saa forholdsvis mange Insekter, kan det ikke forbavse, at ogsaa Edder- kopper, som jo lever af dem, forekommer i mange Arter; i Grønland er der taget 42 saadanne. Endog paa »Nunatakker« langt inde i Indlandsisen har man truffet dem.