Vor Klodes Dyr 1

ELSDYRET. 221 udfoldende, mindre behagelige Egenskaber dog snart vilde have tvunget Ejeren til at skille sig ved den. Hvor Raadyrene jages og forstyrres meget, er de sky og forsigtige, hvor de fredes, og paa den Aarstid, da de fredes, er de tillidsfulde og ligegyldige ved Mennesker. løjender har de ikke mange af her til Lands, kun Ræven røver Lammene, naar den kan se sit Snit, i slemme Vintre dræber den vel ogsaa nu og da en forkommen eller syg Raa. Andetsteds falder Raadyr og deres Lam som Bytte for Ulv, Los (n. Gaupe) og Vildkat, ligesom en Ørn maaske af og til tager et af de sidste. Her og overalt raser Mennesket værst imod dem, deres Kød er jo højt skattet, og Jagten paa dem betragtes som — er ogsaa — en stor Fornøjelse; ikke just Klapjagterne, men Anstanden og Pyrschningen. Elsdyret, n. Elgsdyr (C. alces'), er Naaleskovens Hjort. Hvor Fyrrenes og Granernes mørke Masser klæder Bakke og Dal, Bjærg og Slette med sit dystre Grønt, der kun i Forsommeren lives op ved de unge Skuds friske, lyse Farve, hvor udstrakte Moser og sumpede Skovenge vekslende med Smaaskov og Krat af blødveddede Løvtræer bryder Naaleskovens triste Ensformethed: der er Elgens Hjem. Hvor Mil paa Mil af ubesøgt Skovøde skræmmer Nybyggeren bort, der finder dette store, forunderligt udseende Dyr de Betingelser, under hvilke det kan trives. En Gang var Elgens Omraade langt større end nu. Den har i Fortiden beboet hele Tyskland, og i vore Moser findes ikke sjældent Skeletter og Takker af den dybt nede i Tørven eller under denne. Medens Fyrren dannede Hovedbestanden af vore Skove havde den sit Hjem her, og den var endnu ikke helt forsvunden fra Landet, da Mennesket ind- vandrede; i enkelte Affaldsdynger fra den ældre Stenalder er dens Knogler fundne, og nogle faa Redskaber har vist sig at være gjorte af disse eller af Takkerne. Den for- svandt dog tidligt fra Danmark, men i de østlige Dele af Tyskland har den holdt sig til vore Dage; i Østpreussen fandtes i Begyndelsen af dette Aarhundrede en stor Elgbestand, hvis sidste Rester, skærmede af strenge Jagtlove, endnu vegeterer i nogle enkelte Forst- distrikter, for hvilke Antallet af Elsdyr Aar 1895 ansloges til 273. En stor Del af dem, om- trent 100, lever i Skoven Ibenhorst ved Kønigsberg. I Rusland forekommer ikke faa Elsdyr, navnlig i Lithauen, Østersøprovinserne og oppe mod Nordøst, i Finland siges de at være i Tiltagende i de senere Aar. Sverrig har i mange Egne en god Elgbestand lige fra Finmarken til ned i Smaaland; ja selv i det nord- lige Skaane træffes af og til Elg. Ogsaa Norge huser mange af dem, om end ulovlig Jagt, til Dels i Fredningsti den, medtager dem slemt; 1896 blev der, efter de officielle Op- givelser, skudt 991, 1897 kun 870 Stykker. Sibirien er hist og her rigt paa dem, der et enkelt Sted, ved Floden Kolymas Munding under den 70de Breddegrad, naar helt ud til Ishavet. I Nordamerika, navnlig i Kanada og Alaska forekommer en meget nærstaaende Art eller Underart, men ogsaa dens Omraade indsnævres stadig. Der er noget forhistorisk ved Elgen, som hørte den ikke 1 igtig hjemme i Nutiden. Navnlig giver dens lange Hoved med den buede Næseryg og den stoie, plumpe og ryn- kede, ud over Underlæben hængende Ove 1 læbe den et ejendommeligt Udseende. Egentlig tiltalende virker Synet af den ikke, der er ingen Harmoni mellem de enkelte Legemsdele. Hovedet minder noget om et karikeret Hestehoved med smaa Øjne og store, spidse Øien. Hos Tyrekalven vokser Rosenstokkene ud, naar den er et Aar gammel, men først naar