Vor Klodes Dyr 1

EGERNET. 237 tog grundigt Maal af os med det morsomste Udtryk af Nysgerrighed og Ængstelse, linde- lig kom det dog paa det rene med vor Frygtelighed og sprang rask ind til I ræets Stamme, bag hvilken det søgte Ly uden dog at kunne beherske sin Lyst til af og til at kigge fiem efter os. Saa gjorde vi en Bevægelse, og i samme Nu satte det Fart paa, spiingende med ubegribelig Hurtighed i Sæt paa Sæt op ad Stammen, saa Øjet kun fangede enkelte Glimt af det mellem det tætte Naalevirvar, og næsten fra Træets Top sprang det med vidt spredte Lemmer og udstrakt Hale over i et Nabotræ, som det naaede noget laveic nede. Vi fulgte det i nogle Øjeblikke paa dets Vej fra 1 ræ til 1 ræ, thi Skoven var temmelig aaben, til vi pludselig saa det nede paa Jorden i nogen Afstand; 3 4 Hop, en Gliden op ad en Stamme, og det var forsvundet. Egernets Legemsbygning skulde egentlig ikke synes at være særlig skikket til Klatiing, men denne foregaar ogsaa paa en ejendommelig Maade; Dyret springer mere end det klatrer, og der kan næppe være Tvivl om, at Misforholdet mellem For- og Bagbenenes Længde er opstaaet ved, at disse sidste er bleven benyttede til Spring gennem utallige Slægtled. Rimeligvis er denne Udvikling foregaaet, medens Dyrets Ir or fæd re endnu levede paa Jorden, ikke i Træerne. Vi træffer i flere Pattedyrordener springende Jorddyr med lignende Bygning af Lem- merne, og det er et smukt Eksempel paa sideordnede Udviklinger, at vi inden foi fleie af disse Grupper finder Dyr, der lever og bevæger sig i 1 ræerne paa samme Vis som hgei- net. Til de paa Jorden levende, springende Kænguruer svarer de i 1 ræerne sig tumlende Trækænguruer, til de springende Spidsmus Arter af lignende Bygning, men levende paa Træer o. s. v. Det er Parterregymnastikere, der er gaaede over til at arbejde i 1 rapez. Egernet springer ikke blot fra Gren til Gren og fra T. ræ til Jord, men ogsaa op ad Stammerne. Det hager sig fast med sine skarpe Kløer, samler sit Legeme til et Sæt, dei faar Drivkraft fra de stærke Bagbensmaskler, og slipper i Sættet sit Hold med alle 4 Poter paa een Gang. Højere oppe griber det atter fat, sætter fra igen o. s. v., det bevæger sig alt- saa opad i en Række hurtige Spring, der ofte gaar i en Skruelinie rundt om Stammen, især naar Dyret er forfulgt. Medens de fleste, til egentlig Klatring tilpassede Dyi kun mere eller mindre vanskeligt bevæger sig paa. Jorden, er Porholdet andei ledes med Eger- net. Det springer af Sted paa Skovbunden saa hurtigt, at en rask Hund har ondt ved at følge det, og det skyr ikke selv lange Vandringer over skovløst Terrain, naar saadanne er nødvendige. I Sibirien drager saaledes til en vis Aarstid store Egernskarer af Sted for at besøge Skove rige paa en Fyrreart, hvis Frugter de meget ynder, og paa deres Vej ovei- skrider de ikke blot store,skovbare Strækninger, men de svømmer ogsaa over brede Flodei. Frø, Træknopper og unge Skud udgør Egernets væsentlige Føde, navnlig holder det meget af Hasselnødder, som det aabner snildt med sine store Fortænder, der virker som Mejsler mod Skallen, medens Nødden drejes hurtigt om mellem Forpoterne. Agern (11. Egenødder), Gran- og Fyrrefrø, Kærner af Æbler og Pærer, men ikke Frugtkødet, og visse Arter Svampe (n. Sop) hører ogsaa til dets Yndlingsiettei. Det anlægget Fo.iraad heraf for Vinteren i hule Træer, i selvgravede Huller under Stene og Trærødder og 1 sine Reder, men om Sommeren fortærer det tillige gerne større Insekter og Larver og er en Svøbe for alle Smaafugle, hvis Reder det plyndrer foi Æg og Ungei. Ja selv e xovsne Fugle forstaar det at gribe, naar de har sat sig til Hvile for Natten, thi det er paa Færde lige saavel i lyse Nætter som om Dagen.