DE PALÆARKTISKE DYR.
og rudimentære Tommel samt paa den lange, mere eller mindre buskede Hale. Syv-
soveren er 16 Ctm. lang med en Hale paa cz Ctm.; den har korte, men brede, afrun-
dede Øren uden Haarduske, lange Bag-, korte Forben og en fjerformet, behaaret Hale.
Den er askegraa eller brunlig paa Over-, hvid paa Undersiden med en mørkebrun Ring
om Øjnene, er et natligt Dyr, som sover Dagen bort
i Træhuller, Klippespalter eller Jordhuller, gravede
af andre Gnavere, og har sin Ynglebo sammesteds.
Om Natten færdes den i Træerne, dels i Skove, dels
ogsaa i Hækker og Haver, og søger her sin Føde, der
bestaar ikke blot i Bær, Frugter, Nødder o. 1., men
ogsaa i store Insekter og Fugleunger. Om Efteraaret
bliver den meget fed og trækker sig da tilbage til en
eller anden lun Krog
dybt inde i et hult Træ
eller en Jordhule, blødt
udforet med Hø, Mos
o. 1., hvor den sover
hele den lange Vinter
bort, i Reglen c. 7 Maa-
neder i Træk.
I Oldtiden var Syv-
soveren blandt Romer-
ne regnet for noget af
det lækreste, en forvænt
Gourmand kunde faa
paa sit Bord. Man søgte
derfor at frede og hæge
om den og omgav Ege-
og Bøgelunde, i hvilke
den levede, med høje,
glatte Mure, som den
ikke kunde klatre over.
Indenfor indrettede
man Huler, i hvilke
Dyrene kunde bo og
sove, ligesom man fo-
drede dem med Agern
og Kastanier. Om Efteraaret blev de indfangede i stort Antal og systematisk fedede i sær-
lig dertil bestemte Beholdere af brændt Ler, de saakaldte Glirarier, af hvilke man har fun-
det flere i Herkulanum. Det ualmindelig graadige Dyr lod sig formelig mæske, og først
naar det var bristefærdigt af Fedt, blev det anset værdigt at slagtes og tilberedes. Nu er
sligt gaaet af Mode, men i Syden holdes det smukke lille Dyr endnu af og til i Bur for
Fornøjelsens Skyld.
Hos os lever et Dyr af samme Slægt, den lille Hasselmus (M. avellanarius), paa
Fig. 136. Syvsover.