Vor Klodes Dyr 1

Forfatter: W. DREYER, J.O. BØVING-PETERSEN

År: 1903

Forlag: DET NORDISKE FORLAG ERNST BOJESEN

Sted: KØBENHAVN

Sider: 720

UDK: 5919

FØRSTE BIND

INDLEDNING

DE ARKTISKE DYR

DE PALÆARKTISKE DYR

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 800 Forrige Næste
MEJSERNE. 361 Norge og Sverrig er den truffen enkelte Gange. Pirolen opholder sig i Skove og bygger sin kunstige Rede i Træernes Kroner; den hænger frit ned fra en tynd Grenkløft, til hvilken den er fastgjort med Spindelvæv, Larvespind o. 1., som er slynget nogle Gange om Grenen og fastklæbet med Fuglens sejge Spyt. Den ligner en dyb Pung, omhygge- ligt og solidt sammenflettet af Phntetrævler og Græsstraa. Hannen synger ualmindelig smukt, med mange rene Fløjtetoner. Endnu har vi tilbage af Sangernes Gruppe at omtale Mejserne, der omfatter et An- tal smaa, kortnæbbede, ret broget klædte, kortvingede, til Dels langhalede Fugle, som selv om Vinteren for største Delen lever af Insekter og Pupper. De er Standfugle, der dog uden for Yngletiden strejfer meget om, til Dels forenede til store Skarer. Liv er der i dem alle, altid er de paa Færde, flagrende om i Skoven eller klatrende i Trækronerne, ivrigt beskæftigede med de- res Søgen efter Insekter under livlig Kvid- ren. De udmærker sig ved at lægge mange, indtil 15 Æg, ligesom nogle Arter ogsaa udruger 2 Kuld om Aaret. Den hos os almindeligste Art er Mus- vitten, n. Kjødmejsen (Partis major), en nydelig lille Fugl med grønlig Over- og gul Underside. Den bebor største Delen af den palæarktiske Region og er talrigt til Stede i hele Norden. I enhver af vore Sko- ve og i større Haver kan man iagttage den, medens den muntert passer sine mange Forretninger, om Sommeren paa Jagt efter Insekter, om Vinteren ogsaa efter Bær og Frø. Kød og Flæsk hakker den i, hvor den finder det ophængt i det frie, og unge Fugle overfalder den for at æde Hjernen ud af dem. Sin Rede bygger den i hule Træer eller i Mejsekasser. Blaamej sen (P. coeruleus) er mindre end Musvitten og kendelig paa de blaa Vinger og Hale. Europa paa Rusland nær og Lilleasien er dens Hjem; i Norge og Sverrig er den uden for de nordligste Dele almindelig ligesom i Danmark. Lasur-Mejsen (P. cyanens) ei en af Europas skønneste Fugle, men sjælden uden for Rusland og Sibirien. I Sverrig og Danmark ér den iagttaget enkelte Gange. Sump- mejsen (P. palustris) og nordisk Mejse (P. borealis), der ligner hinanden meget, er almindelige i Skandinavien. Kun den første træffes ynglende i Danmark. Lapmejsen (P. cinctus), en lignende Art, yngler i Lapland og derfra mod Øst ind i Sibirien. Den strejfer Syd paa om Vinteren, men er dog aldrig truffen hos os. Vor Klodes Dyr. 44