Vor Klodes Dyr 1

364 DE PALÆARKTISKE DYR. Fig. 196. Grousens Kede. Reden er stor og kugleformet med Sidehul og anbragt godt gemt under et Tagskæg, i tætte Hækker lige ved Jorden, i Bunker af Ris eller Brænde og lignende Steder. Hannen bygger sig ofte særlige Reder, endog flere i Tal, som den benytter til Soverum. S21a tarve- lige Flyvere Gærdesmutterne ogsaa er, trækker en Del af dem dog bort om Vinteren, medens rigtignok mange andre overvin trer endog i Skandinavien. Man ser dem otte ved Vintertid søge efter Smaadyr paa fugtig Jord eller under S køris paa Vandløb og Grøfter, hvis Vandstand er sunken, ligesom man ogsaa hører Hannens behagelige Sang paa klare Frostdage. Medens den arktiske Fjældrype kun forekommer i en Del af den palæarktiske Regions højestliggende Bjærgegne, træffes dens nære Slægtning Dalrypen (Lagopus subalpina) baade paa Bjærge og Sletter. Den er no- get større end hin, hvem den for øvrigt ligner en hel Del i Fjerdragt, ligesom den ogsaa i Lighed med den bliver hvid om Vinteren. I Norge og de nordligere Dele af S ver rig er den almindelig, og den holder sig der mest, men dog ikke udelukkende til Fjældene. I Fin- land yngler den overalt i Skovene, medens den i de russiske Østersø- p ro vinser og i Østpreussen væsent- lig kun bebor de store Mosestræk- ninger. Om Vinteren søger den i Skandinavien fra Fjældene ned til Birkeskovene paa Dalskraaninger- ne, men for øvrigt er den overalt Standfugl. Dens Liv former sig med de Forandringer, dens mindre barske Opholdssteder medfører, omtrent som Fjældrypens. I Skotlands Bjærge og paa det nordlige Englands udstrakte Heder lever den skotske Rype eller Gro usen (L. scotica), der ikke bliver hvid om Vinteren. Den er Genstand for ivrig Beskyttelse fra de rige, engelske Jagtelskeres Side og forekommer derfor paa sine Steder i forbløffende Mængde. Om Efteraaret anstilles der storartede Driv jagter paa den, og den nedskydes paa disse i Tusindvis, dreven hen til og forbi de bag Jordvolde godt skjulte Skytter. Deres Tal, der opgives som skudte af en enkelt »Jæger« paa een Dag, er ganske fantastiske, skønt paalidelige nok; Myrderiet er modbydeligt og kun en anden Form for den Sport, der som Kapskydning efter tamme Duer bliver enstemmigt fordømt af alle Dyrevenner. Blandt alle Europas Hønsefugle er Tjuren, n. Tiur (Tetrao urogallus'), den største. Hannen, der er langt større og kraftigere end Hunnen og vejer op til 8 Kilo, er let ken- delig ved sit metalgrønne Brystskjold, sit »Skæg« af stive, forlængede Ljer og sin afrun-