Vor Klodes Dyr 1

DYRENES FARVER. 39 Saa snart den bliver foruroliget, klapper den Legemets For- og Bagende til Vejrs og for- bliver i denne Stilling saa længe, den tror sig truet. Dens lange Ben sitrer da uroligt frem og tilbage som paa en Edderkop, der svæver i sit Spind, og Hovedet og Brystet ligner i Form ogsaa dette giftige Dyr. De bageste Kropringe tager sig derimod ud som en af de stinkende Bladtæger, der heller ikke eftertragtes synderlig af Insektædere, og Tægens Følere repræsenteres af det sidste Par ganske omdannede Vortefødder, der langsomt svinges frem og tilbage i Luften. FORKLÆDNING (»Mimicry«) Paa intet Omraade har Dyrenes Ydre spillet Naturforskeren saa mange Puds som paa det, der bærer ovenstaaende Betegnelse, og næppe paa noget andet Felt har den sidste Menneskealders biologiske Forskninger afsløret mere mystiske Gaader. Ved Mimicry — en Betegnelse, der nu, i Lighed med f. Eks. Ordet Køkkenmøddinger, har Borgerret i alle Sprog — förstaas den besynderlige Kendsgerning, at der i Dyreriget findes Former, som i deres hele Ydre, undertiden indtil de mindste Enkeltheder, saa skuf- fende ligner ganske andre, selv meget fjernt staaende Dyreformer, at det kun ved nær- mere, grundig Undersøgelse er muligt at paavise, hvilken der er Originalen og hvilken Kopien. Det er, som om Naturen midt i den strenge Kamp for Tilværelsen pludselig i et overstadigt Lune fik det Indfald at iføre sig Karnevalskostume og drive Gæk ikke blot med den alvorlige Videnskabsmand, men ogsaa med sine egne Skabninger. Et pudsigt Eksempel herpaa meddeler den tyske Zoolog Fritz Muller i et Brev fra Brasilien: »En af de interessanteste blandt vore Sommerfugle er Leptalis melita. Det er kun Hunnen af denne Art, der efterligner en af vore almindelige hvide Pieridæ; men det gør den ogsaa saa godt, at selv dens egen Mage ofte bliver narret. Adskillige Gange har jeg set Hannen jage efter den kopierede Art, indtil den, efter at være kommen tæt hen til den og opdaget sin Fejltagelse, pludselig vendte om.« — Saa nær til Ægteskabsbrudens farlige Grænse kan Naturen drive sine lystige Karnevalsløjer! Det var den engelske Naturforsker Bates, som under sit Ophold ved Amazonflodens Bredder først løftede en Flig af Forklædningen og i en Afhandling om Amazondalens Sommerfugle paaviste dens egentlige Nytte og gjorde dens Eksistens forstaaelig. Hvem der især blev glad ved denne Afhandling, var Darwin, der i et Brev til Bates bJandt andet skriver: »Jeg fryder mig over, at jeg sprang over hele dette Emne i »Oprindelsen«:!;; thi jeg vilde nok have lavet en ordentlig Lobeskowes af det. De har stillet og løst et vanske- ligt Problem overmaade klart og tydeligt.....Jeg har aldrig forstaaet den Ting saa klart før; det er, som om man stod og saa paa nye Formers Skabelse«. Bates paaviste i sin Afhandling, at inden for et Omraade, hvor f. Eks. en pragtfuld Sommerfugl, Ithomia, sværmer om i store Skarer, findes ofte indblandet i disse en anden Sommerfugl, tilhørende en ganske Linden Slægt, Leptalis, men lignende Ithomia saa nøj- agtig i Vingeformens og i Tegningernes og Farvernes Detailler, at selv en saa skarpsynet og mangeaarig Samler som Bates ofte blev narret, hvor godt han end passede paa. Først * I de senere Udgaver af »Arternes Oprindelse« er det medtaget paa Basis af Bates’ og andres Under- søgelser.