Vor Klodes Dyr 1

532 DE PALÆARKTISKE DYR. bleven til Husdyr, der sad inde med Evnen til at passe sig ind under skiftende Forhold. De enkelte, der som Rensdyret og Yakoksen ikke er i Besiddelse af denne Evne, har kun Betydning for Menneskene i de Egne, hvor de oprindeligt blev tæmmede, eller hvor de lever eller vilde kunne leve ogsaa som vilde. Blandt de mange Gederacer, der har udviklet sig under de saa vidt forskellige Livs- betingelser, som i Tidens Løb blev budt Dyret, er en af de værdifuldeste Angorageden, der antages væsentligst at nedstamme fra Skruegeden, og som udmærker sig ved sine lange, silkebløde Haar, der bruges til Fremstilling af kostbare Tøjer. Den har hjemme i Anatolien, men er bleven udbredt til Spanien, Frankrig, Nordamerika o. s. v. og trives godt, hvor den finder for den passende klimatiske Forhold, navnlig en varm og tør Som- mer. Ogsaa andetsteds kan den meget vel leve, men den mister der sin bløde Pels, der vistnok ikke saa meget skyldes Menneskets Avlsvalg som stedlige Ejendommeligheder i Retning af Klima, Jordbundsforhold eller andet. Disse har virket ikke blot paa den men ogsaa paa andre Husdyr, formodentlig dog hjulpne af Beboernes Ønske om at være om- givne af Dyr med saa fint et Silkelød som muligt, et Ønske, som dog næppe var frem- staaet, hvis disse ikke havde vist Tilbøjelighed til at variere i denne Retning. Angorakatte og Angorakaniner udmærker sig saavel som Angorageden ved deres lange, fine Haar, ja selv Hundene har i Anatolien en noget lignende Beklædning. Mange Gederacer er prægede af den lange Tid, i hvilken de har været under Menne- skets Herredømme. Flere har saaledes de hængende Øren, der er saa mange Husdyrs Trællemærke; hos Mambergeden i Lille-Asien og Syrien bliver de endog indtil 3 Gange saa lange som Hovedet. Mærkeligere er det, at Yveret varierer saa betydeligt, ikke blot i Størrelse, thi det er naturligt nok, da Geden nogle Steder holdes nærmest for Mælkens, andre Steder for Haarenes og atter andre for Kødets Skyld, men ogsaa i Form. Det er snart kegleformet forlænget, snart halvrundt, snart spaltet i to divergerende Halvdele, een for hver Patte. Da Geden er saa haardfør og nøjsom, og ikke kræver stor Pasning, egner den sig særlig til Husdyr for Naturfolk, og vi finder den da ogsaa udbredt som saadant over største Delen af Afrika, hvor den, Hunde og Høns ofte er de indfødtes eneste Husdyr. Ogsaa i magre Egne, saavel tørre, hede Stepper som højtliggende Bjærglande er det for- delagtigt at holde Gedeflokke, og vi møder derfor saadanne baade i Arabien og i Norge, medens man i tættere befolkede og intensivere dyrkede Lande sjældent træffer et stort Gedehold. Naar Geden hos os £ Eks. holdes i saa ringe Tal, skønt den tidligere og endnu op i forrige Aarhundrede spillede en betydelig større Rolle, har for en stor Del Hensynet til Skovenes Bevaring været Grunden til denne, til Dels ved Lovbud fremskyndede Afta- gen. Intet Dyr, tamt eller vildt, er nemlig farligere for Skoven end Geden, hvis kæreste bøde er Kviste, Knopper og Bark af unge Træer, og som derfor navnlig forhindrer Sko- ven fra at forny sig ved naturlig Opvækst. Ved Siden af Gederne indtager Faarene en betydelig Plads blandt de palæarktiske Bjærgdyr. Paa Korsika og Sardinien lever Mufflonen (1Ovis musimon), der af Ydre mere ligner en Ged end et Faar. Men Hornenes Form og Tilstedeværelsen af Klovkirtler viser, at den dog er et saadant. Den er paa Størrelse med et stort Tamfaar, og om Slægt- skab med dette vidner Ansigtets krumbøjede Profillinie. Hornene er svære, trekantede, ringede, stærkt bagover bøjede i omtrent 3/4 af en Cirkel og divergerende. Legemsbyg-