Danmark Og Nordamerika Om Øresund

60 straale Europa. Hiint ringe Statssamfund har, som Alad- din, Uden at soge, fundet den fornnderlige Skat, hvorefter Europa fogte „Fra Sol gik op, til Sol gik ned, „Blandt Torne og Tidsler, i blodige Fjed." Paa en saa stind og kraftig Grundvold vil en Fremtid kunne byg- ges, der vil være Menneskeslægten værdig, og den Tanke er vel ikke Ugrundet, at Lyset engang vil skinne klart i Amerika, naar det efter Naturens Lov begynder at morknes i Europa. Men allerede i 1820 bemærkede Forfatteren af det mærke- lige Skrift „Europa og Amerika", Schmidt-Phiseldek, ved at omtale Nordamerikanerne, at, ligesom den endnn Utæmmede Ungdomsdrift i det enkelte Menneske skeier stærkt nd og gjerne vilde tilegne sig hele Verden, saaledes ville Unge Stater, naar de ikke af Naturen indesilittes inden bestemte snevrere Grændser, ogsaa gjerne gribe om sig og finde Lyst i Erobring. De nordamerikanske Staters Historie bestyrker ved gjentagne Exempler Rigtigheden af hiin Forfatters Bemærk- ning, og den nyeste Tid viser noksom, hvormeget Nordameri- kanerne holde af, at omgive sig med Daabengny ved deres Optræden ligeoverfor andre Nationer. Et Instinkt — mcra- skee en klar Tanke — siger den nordamerikanske Regjering, at en stærk Bevægelse i den ydre Politik dæmper Lidenskaben i de indre Forholds Behandling, og Erfaringen i den nord- amerikanske Congresses sidste Sessioner viser, at Sager om ydre Forviklinger fremkalde storre Interesse end indre Anlig- gender. Det er mutigen denne Styrmandskunst, hvorved det er lykkedes den nordamerikanske Regjering hidtil at nndgaae den farlige Klippe, der allerede i mange Aar har truet med at splitte det nordamerikanske Statssamfund, nemlig Sporgsmaalel, om Negerslaverne skal skjænkes Friheden, hvilket af de nord- lige Stater besvare.s med Ja, men af de sydlige med Nei.