Kalkmalerier i Danske Kirker

Forfatter: J. Magnus-Petersen

År: 1895

Forlag: C.A Reitzel

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 146

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 270 Forrige Næste
MARIBO AMT. 75 fra 1407 og 1427. Nogle Bordter med romanske Ornamenter og Palmetter tyde dog paa, at der har været en meget tidligere Maling i Kirken (Tab. XII, 1—5). I Skibets vestre Hvælving vare Malerierne fra en nyere Tid, omtrent ved Aar 1500; de vare c. 1500. meget raat udførte og paa nogle Steder meget anstødelige. I Kapperne var Fremstillinger af: 1) Mariæ Bebudelse. 2) Maria og Joseph med Jesusbarnet i Krybben; en Mand er i Begreb med at skjære Halen af en Hest. 3) De hellige tre Konger ridende med deres Gaver. 4) De samme knælende foran Maria og Barnet; bag Maria sidde 2 Kvinder, ved hver af dem en Djævel; den ene af dem omfavner en af Kvinderne. Den østlige Kappe har Billeder af: 1) Herodes, der siddende paa en Throne giver Befaling til Børnenes Drab; en Kvinde værger sig med sin Haandrok mod en Kriger; tre Krigere tilhest udsendes af Herodes for at søge efter Jesusbarnet. 2) Englen driver Adam og Eva ud af Paradiset. 3) Abraham og Isak berede sig til Ofringen. Forneden til venstre staar en Mand med tre Katte, han synes at skjære Kløerne af den ene. I den søndre Kappe findes et lignende Billede som i Thingsted og Elmelunde, og som staar i Forbindelse med Barnemordet i østre Kappe; man seer nemlig en Kriger henvende sig spørgende til en Mand, der skjærer Sæden paa Marken. Ved Siden er et Billede af Flugten til Ægypten; i Baggrunden er en Bygning med tre Taarne, i et af dem sidder en Djævel. I den anden Hvælvings nordre Kappe sees en stor nøgen Skikkelse, hvorfra der udgaar syv Delfiner, i hvis Gab man seer Menneskeskikkelser. En Indskrift meddeler, at det skal forestille de syv Dødsynder: »Ira, Superbia, Luxuria, Avaritia, Invidia, Assidia«. (Drukkenskab mangler i Ind- skriften). Forneden tilhøjre sees en meget usømmelig Scene imellem en Mand og en Kvinde, Djævelen hvisker den sidste ind i Øret. I den østre Kappe knæler en Mand imellem 2 Søjler, medens en Helgen i hvid Kappe velsigner ham, fra den ene Søjle nedstyrte 2 smaa Skikkelser; paa den anden Søjle sidder en Due. I et andet Billede knæler en Mand foran en siddende Person, og bag ham sees en Helgen med Glorie om Hovedet; ovenover er en Sky med Gud Fader. Billedets Betydning er ikke klar. I den søndre Kappes Midte staar Christus med oprakte saarede Hænder, den Rige og den Fattige knæler til hver Side af ham; ved Linier, der udgaa fra Christi Mund, betegnes Retningen for de Knælendes Tanker. Over den Fattige staar: »Deus propitius esto mihi peccatori.« I den vestlige Kappe sees en Djævel, som frister en fattig Mand med en fyldt Pengepung, og en ung Mand, der lokkes af 3 andre Djævle. Forneden tilvenstre staar et elskende Par og tilhøjre en Mand med en Potte, hvori han synes at forrette sin Nødtørft. Disse Billeder vare alle meget daarligt udførte, men ret mærkelige ved deres sindbilledlige Indhold; da Hvælvingerne i Skibet maatte nedbrydes, ere de nu forsvundne. MARIBO, Musse Herred. (Meddelelse af Kammerraad Ross 1890.) Paa Chorets Bagvæg har tidligere været Kalkmalerier, idet der paa højre Side af Alteret c. I46O. var et Billede af Maria med Jesusbarnet, og paa den modsatte Side de hellige tre Kongers Tilbedelse. Billederne kunne ikke være ældre end fra 15de Aarhundredes Midte, da Kirken først da opførtes*). *) Jvnf. Høyen: Maribo Kirke, i »Fædrelandet« d. 4. Marts 1861.