Kalkmalerier i Danske Kirker

KJØBENHAVNS AMT. 8? givet af en oval Bue; han løfter den ene Haand velsignende i Vejret, medens den anden holder Jordkuglen. Hovedet er tegnet i fine Omrids med en rød Okkerfarve og Baggrunden malet med en klar, blaa Farve. Tilvenstre saas nogle halvt udslettede Englefigurer, en havde en Luth og andre de hellige Torturredskaber i Hænderne. Under dette Billede var en Fremstilling af Dommedag: ud af en Mængde Kister og Grave fremstode de Døde. Omkring Chorbuen fandtes Levninger af en smuk, romansk Bordt med Palmet- ornamenter. Paa den modsatte Side af samme Mur, ind til det nu nedbrudte Chor, var ogsaa nogle Rester af Malerier, der synes at forestille en Konge, som modtager Christi Velsignelse. Tilhøjre for det første Maleri fandtes et meget yngre, som var af langt ringere Værd; det forestillede Christus paa Korset med Maria og Johannes ved Siderne. BALLERUP, Smørum Herred. (Indberetn. af Magnus Petersen; Restaurering af V. Sørensen 1886.) Paa Væggen imellem Skibet og Choret samt paa Underfladen af Triumfbuen fandtes Rester c. 1200. af meget gamle Decorationer malede paa en temmelig glat Puds, vistnok samtidig med Kirkens Op- førelse. Øverst paa Væggen over Buen saas Christus siddende paa Himmelthronen omgivet af den mandelformede Regnbueglorie; til hver Side stode to Engle i hvide Klæder med Armene ud- strakte mod Christus; Bunden om Figurerne havde en smuk, blaa Farve. Billedet var foroven af- skaaret af den nyere indbyggede Hvælving og dækket af et tykt Kalklag, hvorpaa der yderst var malet Christian den Fjerdes kronede Navneciffer. I Triumfbuens Underflade var i Midten malet »agnus dei« med Korsfanen, og nedad nordre Side en Mand i rig Dragt og Hermelinskaabe om Skuldrene; i Armene bærer han sit Offer, Lammet, som han løfter op mod det christelige Symbol, medens Guds velsignende Haand sees ovenover. Paa sydlige Side staar en Mand i en lignende Dragt foran et Baal, paa hvilket han kaster en Haandfuld Grene*). Dragterne ere betegnende for Tiden ved Aar 1200 (Tab. VI, 5). I Chorets Hvælving er langt sildigere Malerier; paa den østre Kappe sees Christus som c. 1500. Him mel drot siddende paa Regnbuen med udbredte Arme; fra hans Mund udgaa to Skriftsprog: ■»venite benedicti patris mei«- og »discedite a me maledicti in ignem eternum.«. (Math. Cap. 2p). Under den første Indskrift er en bedende Gruppe af de gode Sjæle iførte lange Klæder; under den anden de Fordømte, som i Stillinger og Fagter udtrykke Sorg og Fortvivlelse. I den sydlige Kappe var meget lidt levnet, kun en Figur, som forestillede St. Peter med Nøglen, var nogenlunde tydelig. I den vestlige Kappe staar Maria paa Halvmaanen med Barnet paa Armen, omgiven af en Flamme- glorie (Tab. XXVII, 4). I den nordlige sees øverst Christus med Verdenskuglen og foran ham en Engel med Røgelsekar; underneden staa i en Række de syv brændende Lamper (Joh. Aabenb. I. 13). Paa Væggen under dette Billede fandtes Fragmenter af et Maleri, hvis ene Side var helt ødelagt; foroven sidder Christus med sine blodige Saar, i Haanden holder han et langt Baand, kun et Ord paa det er læseligt: -»vulnera«-, tilhøjre for ham knæler Maria med den højre Haand trykket mod sit *) Prof. Kornerup har i Tyvelse Kirke fundet et lignende Billede, som han, efter godhedsfuld Meddelelse, forklarer som Abels og Kains Ofring. I Gurk Kirke i Kärnten er ogsaa et saadant Billede, som udtydes paa samme Maade i Mittheil. der K. K. Central-Commiss. XIX. De i Ballerup Kirke malede Figurers rige Dragter (Hermelins Kaaben) kunne tyde paa, at Billedet forestiller noget andet, som muligt staar i Forbindelse med Ordene i Math. 3. C. 10. V.: »hvert Træ, som ikke bærer god Frugt, afhugges og kastes i Ilden«. 11*