Kalkmalerier i Danske Kirker

KJØBENHAVNS AMT. 95 bedende Prindsesse. 1 den anden Hvælving er Skabelsen fremstillet. Gud Fader sidder med op- løftet Haand, i hans Skjød ligger Verdenskuglen og over hans Hoved sees Sol og Maane samt bedende Engle; ved højre Side nærme sig 2 Hjorte og en Hind og ved venstre nedstyrtes en Djævel i Helvedssvælget; yderst tilvenstre ligger en hvid Svane. Sydlige Kappe har to Billeder, det ene Adams Skabelse, det andet hans Indførelse i Paradiset. I den vestlige Kappe sees Kvindens Skabelse og Syndefaldet; i nordre Adams og Evas Uddrivelse af Paradis og ved Siden deraf Adam gravende i Jorden og Eva siddende ved Rokken. Alle Billederne ere omgivne af Ornamentsslyng- ninger i brune Farver. Af egentlig Kunstværd ere Billederne ikke, og med Undtagelse af St. Georgs- figuren ere de meget mangelfulde i Tegning. Kirkens andre Hvælvinger have paa Buer og Ribber almindelige Prydelser og hvor de sidste krydse hverandre er smukke Rosetter. SVOGERSLEV, Sømme Herred. (Indberetn. af J. Kornerup 1890.) I en Hvælvingskappe over den søndre Indgangsdør er et Maleri, som fremstiller en skjægget c 1540. Mand med Hat paa Hovedet; han peger fremad med højre Haand, og rundt om ham er slynget et Skriftbaand med Rester af en dansk Indskrift, som dog ikke lod sig tyde. Figuren selv kan heller ikke forklares. Prof. Kornerup formener, at Billedet er malet efter Reformationen. SMØRUMØVRE, Smørum Herred. (Indberetn. af Magnus Petersen 1891.) 1 Skibets anden Hvælving fandtes Spor af Kalkmalerier, som synes at være meget sildige c. 1550. og af ringe Værd; Billederne forestillede Christi Lidelseshistorie. 1 den østre Kappe blev Hvidtelagene helt afdækkede, og der fremkom et Maleri af Christi Nedtagelse af Korset (Tab. XLI, 3). Det var yderst slet malet og Figurerne i høj Grad fortegnede, saaledes sees de to Røvere hænge i mærkelige, forvredne Stillinger paa Korset; paa Joseph af Arimathea har Maleren helt glemt at male den højre Arm, skjøndt man seer Haanden, som omfatter Stigen, hvorpaa en underlig Skikkelse af en Mand kryber. Maleriet maa være malet efter Reformationen og havde kun Interesse ved, at det viste den store Tilbagegang og Skjødesløshed, som ofte træffes hos de kirkelige Malere fra den Tid. Hvælvingen er senere bleven overhvidtet.