Kalkmalerier i Danske Kirker

98 FREDERIKSBORG AMT. KYNDBY, Horns Herred. (Tegninger i Nationalmuseets Archiv.) Over et Vindue er malet en Engel med opløftede Hænder; Bunden om Figuren har en 1230. dyb, blaa Farve. Omkring de andre Vinduer er smukke, romanske Ornamenter, hvis Stil tilhører Begyndelsen af 15de Aarhundrede. THORUP, Strø Herred. (Indberetn. 1889 og Restaurering 1891 af Magnus Petersen.) 1230. Paa den sydlige Væg imellem et gammelt, oprindeligt Vindue og Døren fremdroges nogle Rester af Malerier, som maa være samtidige med Kirkens Opførelse; Væggenes Pudsflader vare haarde og glatte og Farverne meget fastsiddende. I de temmelig store Lysninger paa Vinduet er paa hver Side malet en Figur (Tab. XII, 7); paa østlige Side en Konge med Krone paa Hovedet af en Form, som ofte træffes paa ældre Mynter; i Haanden holder han en stor Øxe (St. Oluf?). Paa den anden Side af Vinduet staar en Kriger med Hjelm paa Hovedet og iført en Brystrustning; med begge Hænder holder han en Øxe af meget gammel Form; bag Krigeren er Bunden fyldt med et tærnet Tæppemønster. Ovenover begge Figurerne i Lysningernes Runding er et smukt romansk Ornament i blaa Farver .paa hvid Grund (Vignet S. 12). Væggen imellem Vinduet og Døren paa den sydlige Side i Skibet havde et tykt Lag af Hvidtning; her fandtes Rester af et Maleri, som i Malemaade og Stil er samtidigt med Vinduets Malerier; det har vistnok forestillet Adams og Evas Uddrivelse af Paradiset. Man seer en fuld- stændig Englefigur i lange Klæder og med Sværd i Haanden og længere tilbage Rester af to nøgne Figurer, hvoraf den ene har langt gult Haar (Tab. VII, 5). Iblandt de mange Lag af Hvidtning, som dækkede dette Billede, fandtes Dele af et Maleri fra en senere Tid forestillende Stalden med Oxen og Æselet og hørende til et Billede af Jesu Fødsel. 480. I Chorhvælvingen var ogsaa Rester af bibelske Billeder, men fra en senere Tid; saaledes saas paa nordre Kappe Fragmenter af Korsfæstelsen og ovenover en Fremstilling af Torne- kroningen. I sydlige Kappe var malet en uformelig Djævleskikkelse, som vistnok har hørt til et Billede af Dommedag. 1 den vestlige Kappe fandtes et utydeligt og halvt udslettet Maleri af Lykkehjulet; paa venstre Side saas en lille Figur i kort Trøje og snevre Benklæder krybe op ad Hjulet; øverst paa det sad en Mand, iført lang Kjortel, ligesom triumferende med Noget i Haanden; tilhøjre klamrede sig en Mand til Hjulet med Hovedet nedad; tilvenstre for Hjulet stod en Helgen med Glorie om Hovedet og bag ham saas et Taarn. Billedet var meget lille og fint malet, men noget uformeligt i Figurerne og dertil næsten udslettet. I Skibets første Hvælving var der kun yderst svage Spor af Maleri; ligeledes i den anden, der havde været underkastet en omfattende Reparation. Paa den tredie Hvælvings Skjoldbuer var i Spidserne malet barokke Blomster og Lilier, og i Kapperne nogle Bomærker. Gjordbuerne og Rib- berne under Hvælvingerne havde almindelige Siksakprydelser, og paa Pillerne var malet et tærnet Mønster i sildig gothisk Stil. Alt var dog meget raat behandlet og kun faa Farver vare anvendte. Efter Malemaaden og Dragterne maa Hvælvingsbillederne henføres til Slutningen af 15de Aarhundrede.