Kalkmalerier i Danske Kirker

Forfatter: J. Magnus-Petersen

År: 1895

Forlag: C.A Reitzel

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 146

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 270 Forrige Næste
124 SORØ AMT. Ligeoverfor i en anden Hvælvingskappe var 2 Engle med store Vinger og lange Kjoler med Bælte under Brystet; de bare Christi Torturredskaber: Kors, Pæl, Spyd, Svamp og Svøbe. Om Buernes Sider vare store Bladornamenter og snoede Baand, ret smagfulde i Tegning og Farver. Figurmalerierne vare udførte med en vis pyntelig Omhu og de enkelte Dele: Ansigter, Hænder og Fødder godt formede, men Proportionerne — navnlig i Mariafiguren — vare ikke heldige; Draperierne faldt smukt og naturligt og havde en let Skygning og Farvenuancering. Malerierne havde aldrig været dækkede; efter velvillig Meddelelse af nuværende Sogne- præst H. F. Poulsen ere de forlængst overhvidtede, hvilket maa være sket faa Aar efter 1832, da Høyen saa dem. V1GERSTED, Ringsted Herred. (Indberetn. af J. Kornerup 1890; Restauration af Samme 1891.) c. 1450-60. I den ældre, vestre Del af Kirken, fandtes en Del Kalkmalerier, som efter Characteren i Arbejdet og Figurernes Dragter maatte henføres til Midten af 15de Aarhundrede. I anden Hvælving fra Vest sees i en Kappe Jesu Indtog i Jerusalem; han rider paa Æslet og velsigner en Mand, der knælende udbreder et Klæde foran ham. En anden Mand staar i et Træ og nedkaster Grene paa Vejen; bagved følge Peter, Johannes og tre andre Apostle. I næste Kappe sees Jesus i Gethsemane, han knæler i Bøn, medens Apostlene sove; foran ham staar Kalken og fra en Sky ovenover fremkommer Guds Haand. Et andet Billede viser Judas, som forraader ham ved Kysset; Judas bærer en Pengepung i en Rem om Halsen. Peter staar med draget Sværd; i Baggrunden komme væbnede Krigere frem. I den tilstødende Kappe er en Fremstilling af Christi Hudfletning; to Bødler pidske ham med Ris og en trestrænget Svøbe, den ene rækker Tunge ad ham. Ved Siden af er Torne- kroningen; Bødlerne trykke Tornene ned med lange Stokke; foran Christus sidder en Mand, der haaner ham og viser en Skriftseddel, hvis Skrift til Dels er udslettet ■»('Rex Jujdeorum«; 1 et andet Billede sees Christus fremstillet for Dommeren. Af Gangen til Golgatha fandtes et velbevaret Billede: Simon af Cyrene hjælper Christus at bære Korset, Maria, Johannes og en Kriger gaa bag ved dem; en Karl trækker Christus i et Reb; Karlen bærer en Taske med Søm og Hammer. Tilhøjre føres de 2 Røvere; deres Kors bæres af et lille Æsel (Tab. XIX, 5). Under dette Billede var Levninger af Korsfæstelsen; der kunde spores en Maria- og Johannesfigur; disse Rester ere nu ødelagte ved Indsættelsen af et nyt Vindue. I Hvælvingen nærmest Taarnet ere Billederne endnu mindre godt bevarede; hvad der er levnet synes at fremstille Skabelsen samt Adam og Eva ved Kundskabens Træ. I en af Kapperne sees Kain at dræbe Abel; i en anden kjæmper St. Michael med Dragen, han støder Spidsen af sin Korsstav i dens Legeme; tilhøjre staar en ung Helgen med et Spyd i den ene og et Kirkekar i den anden Haand; han er klædt i en skindbræmmet Kjortel og bærer et Hoftebælte med en Dolk; over hans Hoved staar »kanutus«; Blomsterkrandsen om hans Pande betegner ham som St. Knud Hertug (Tab. XIX, 1). I Taarnet findes Malerier baade i Hvælvingskapperne og paa Væggene. I en Kappe sees et Skib i Havsnød, Masten er knækket og Mandskabet anraaber St. Nicolaus om Hjælp, denne staar ved Kysten med Haanden udstrakt beskyttende over de Skibbrudne. Endvidere fremstilles samme Helgen ifærd med ved Pengegave til en bondeklædt Mand, at løskjøbe tre unge Kvinder, der ifølge Legenden ved Fattigdom vare komne i nedværdigende Forhold. Ved Siden af er et andet Billede, hvor St. Nicolaus opvækker tre unge Mænd, der som Religionsforkyndere vare bievne