Kalkmalerier i Danske Kirker

130 PRÆSTØ AMT. ligne i Fremstillingerne og Malemaaden flere af de ældste sjællandske Malerier og maa være udførte omtrent ved Aar 1200. c. 1460. Chorets Hvælving er bedækket med temmelig raat udførte Malerier fra en langt sildigere Tid. I den østlige Kappe er Christi Korsfæstelse: Maria og Johannes staa ved Korsets Fod, den første med et stort Kors i Armene; Longinus støder Spydet i den Korsfæstedes Side= Den søndre Kappe har et Billede af Opstandelsen; de vagthavende Soldater ere klædte i Ringbrynier og bære spidse Skjolde; underneden er en smuk Bordt med Drageslyngninger. I samme Kappe er malet det gamle christelige Symbol paa Korsfæstelsen: Pelicanen, der udgyder sit Blod for at ernære sine Unger. Den vestre Kappe har et Maleri med St. Bartholomeus’ Martyrdød, to Bødler ere i Begreb med at drage Huden af ham. I nordre Kappe er St. Laurentius Martyrdød, man ser ham ligge paa Risten, som Flammerne omslynge. Hvælvingens Skjoldbuer og Ribber ere ret smukt decorerede med ejendommelige Ornamenter, Drager og menneskelige Ansigter. Skjøndt mindre godt udførte ere Billederne dog ret mærkelige ved Dragter og Ornamenter. Paa Skibets nordre Væg fandtes Rester af Malerier, der strække sig hen over hele Væggen; det der er levnet viser Christus siddende i en Glorie omgiven af Apostle, hvoraf kun de sex ere synlige. Ovenover er et andet Billede med en Kvinde, der staar ved en Smørkjærne, og en Djævel ved Siden af hende; den synes at ville tilbyde sin Hjælp*), Paa Skibets Hvælvinger var kun utydelige Spor af Maling; i den østlige fandtes nogle enkelte Rester af Billeder, som forestillede Christi Lidelseshistorie. KJELDBY, Møenbo Herred. (Indberetn. af J. Kornerup; Restaurering af Samme 1890. Undersøgelse af Magnus Petersen 1887.) c. 1250. Paa Chorbuens Væg er et temmeligt utydeligt Malerie, som dækker hele Væggen om og over Triumfbuen. Øverst ved Loftet, tildels dækket af den senere byggede Hvælving, sees en bred romansk Bordt, derunder er to røde Bygninger med graa Karnaptaarne. I tre Felter med blaa Bund sees længst tilvenstre Gud Fader, i Midten 5 Engle med opløftede Hænder, og tilhøjre Adam og Eva ved Kundskabens Træ, hvorom en Orm slynger sig. Foran Gud Fader ligger et Skriftbaand med Ordet: ADAM. Under disse Billeder er atter et romansk Ornamentbaand. I Hovedbilledet derunder sees tilvenstre de tre ridende Konger; de bære hvide Kroner og pege op mod Stjernen. Paa den anden Side, tilhøjre, sidder Maria med Barnet; hun er kronet og bag Hovedet er en hvid Glorie; en knælende og to staaende Konger frembære Gaver for Jesusbarnet, som rækker sin Haand mod dem. Bag Maria sees en Del af en Engel med et Røgelsekar og et hvidt Skriftbaand i Hænderne. Over Kongerne staar: H1C SVNT TRES MAGI; under Billedet er et smukt, romansk Ornamentbaand. Bordterne og Felterne med Fremstillingerne ere udførte med rige Farver, men Figurerne ere meget plumpe i Formerne og Draperierne mindre omhyggeligt behandlede (Tab. XIII, 5). Paa Chorets nordre Væg ere de samme Bordter fortsatte; Midtbilledet er delt ved en Dør, hvorigennem man seer 6 Mænd med opløftede Hænder og forundrede Miner, de synes at see hen mod Christus, der kommer ridende paa Aseninden fulgt af Peter; foran knæler en Mand og breder Klæder ud for Æslets Fødder; en anden sidder med udstrakt Haand i et Palmetræ, over hans Hoved staar: ST. SACHEVS. Fra en temmelig sildig Tid stamme 2 Vaabenskjolde: Fikkernes og Bøllernes, som ere malede paa et nyere Kalklag over de romanske Bordter. * ) Lignende Billeder i Thingsted, Tab XXXIII, og i Faxe, Tab. XXX.