Kalkmalerier i Danske Kirker

Forfatter: J. Magnus-Petersen

År: 1895

Forlag: C.A Reitzel

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 146

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 270 Forrige Næste
BORNHOLM. 145 ØSTER MARIA, Øster Herred. (Indberetn. af J. Kornerup 1890. Undersøgelse af Magnus Petersen 1893.) Den gamle Kirke ligger som en malerisk Ruin ved Siden af den nyopførte; paa Væggene c. 1450. sees endnu Spor af Kalkmalerier baade fra en ældre og nyere Tid. I Apsishvælvingen er utydelige Rester af en stor Figur, som har forestillet Christus som Himmeldrot siddende paa Regnbuen; over Billedet var Levninger af en senere malet Renaissancedekoration med Søjler og Frontspidser. Et lille Vindue paa sydlige Side var foroven omgivet af et sildig-gothisk Ornament; lignende Orna- menter samt nogle Bogstaver fandtes paa Forkanten af Apsisbuen. Chorets Tøndehvælving har paa enkelte Steder Levninger af store Ornamentslyngninger i røde Farver; det synes som hele Hvælvingen har været bemalet med denne Decoration; Ornamenter i samme Stil sees ogsaa paa Triumfbuens Underflade; dens forreste Flade ud mod Skibet bar svage Spor af et Billede med Christi og de to Røveres Korsfæstelse, som i en nyere Tid var blevet overmalet med Christian den Fjerdes Navneciffer og H. R. K. (Holger Rosenkrands til Glimminge). Paa Skibets nordre Væg var Rester af en Frise, hvori man saae en Figur med rød Kjole imellem nogle stiliserede Træer; ovenover var en Bordt med rødmalede Ornamenter samt et smalt Baand med Levninger af Indskrifter, et Ord »Adam« kunde alene tydes. Paa den sydlige Væg var lignende Rester af Maling og Indskrifter, hvoriblandt Ordet »HIC«. Hvad de sidstomtalte Billeder havde fore- stillet kunde ikke forklares, Tiden for deres Udførelse maa henføres til Midten af 15de Aarhundrede. ST. CLEMENS, Nørre Herred. (Tegninger i Nationalmuseets Archiv.) Ved Kirkens Ombygning 1882 fremkom paa Chorets Hvælving nogle Malerier af temmelig c. 1490. ringe Værd og raat malede. I den østlige Kappe var et meget ødelagt Billede af Hyrdernes og de tre Kongers Tilbedelse af Jesusbarnet. I sydlige Kappe var et ret interessant Billede: en stor, brun Skikkelse (Døden) skød en Baad frem med en Stang, Baaden var fyldt med Mennesker, ved Stranden stod en Mand og en Kvinde, for at modtage Baaden. I den vestlige Kappe saas Dommedag: St. Michael holdt en stor Vægtskaal, i den ene Skaal stod en bedende Kvinde; over hende frem- stilledes Jomfru Maria trykkende paa Vægtstangen; i den modsatte Skaal sad en Skikkelse med en stor Pengepose, medens flere Djævle forgjæves søge at trykke Skaalen ned. I nordre Kappe saas Christus paa Dommersædet med oprakte Hænder, Sværdet og Lilien udgik fra hans Mund, ved hans Side knælte den bedende Maria; nederst i Billedet rejste de Døde sig af Gravene; St. Peter stod tilvenstre med Himmerigs Nøglen og tilhøjre trak Djævle de Fordømte ind i Helvedsgabet. I Skibet var der nogle utydelige Rester af Malerier, saaledes kunde spores et meget ødelagt Billede af Lykkehjulet; paa Toppen af det sad en Mand med et Glas i Haanden (jvfr. Thingsted); forneden tilvenstre var nogle bedende Figurer, som vare iførte gejstlige Dragter; endvidere var svage Spor af en St. Christoffer, der bærer det lille Jesusbarn. Billederne synes at tilhøre Tiden ved Slutningen af 15de Aarhundrede. 19