Kalkmalerier i Danske Kirker
Forfatter: J. Magnus-Petersen
År: 1895
Forlag: C.A Reitzel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 146
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
20
RANDERS AMT.
________________________
c. 1460. Hvælvingernes Gjordbuer var malede med de almindelige kløverformede Ornamenter i
vexlende Farver, Ribberne med de sædvanlige Siksakstreger i røde og blaa Farver, og overalt paa
Kappernes Kanter er en smal Bordt af krydsende Smaabuer.
Ribbernes Decoration samles i Hvælvingens Top ved en sexoddet Stjerne, der er malet
paa Slutstenen. I de 2 Kapper nærmest Triumfbuen fandtes i Midten af hver en rund Kreds, det
saakaldte Indvielseskors, malet med forskjellige Farver. Disse Hvælvingsdecorationer ere malede i
15de Aarhundrede.
VEJLBY, Sønderhald Herred.
(Indberetn. af F. Uldall 1883.)
Paa Chorbuens Underflade fandtes gamle Malerier fra 13de Aarh. 1 en Dobbeltcirkel i
Midten saas Levninger af en siddende Christus, nedad Siden mod Nord Mathæus og Marcus,
mod Syd Johannes og Lucas med Navne underneden. LTd mod Skibet har Chorbuens Væg Rester
af romanske Ornamenter.
Paa samme Væg var ogsaa Levninger af et Maleri fra en senere Tid; det forestiller
St. Martin tilhest, ifærd med at sønderskære sin Kappe; en nøgen Fattig knæler foran Helgenen.
Paa sydlige Del af Væggen er et Billede med forstyrrede Levninger af Christi Daab: en nøgen
menneskelig Figur sees midt i Billedet; en anden ved Siden af har en Glorie om Hovedet, han
bøjer sig ned mod den første; tilvenstre staar en Engel. Der synes ogsaa at være Spor af Jesu
Korsfæstelse og nogle Evangelistattributer. Alle disse Fremstillinger vare raat og plumpt malede;
Bunden omkring Figurerne var fyldt med Stjerner. Udførelsen af de 3 sidste Malerier maa henføres
til Tiden ved Reformationen.
VÆRUM, Galten Herred.
(Indberetn. af Magnus Petersen 1892.)
Midt over Chorbuen, ud mod Skibet, sees den himmelthronende Christus siddende i
en mandelformet Omfatning, til begge Sider af ham er fire store Evangelistattributer: Englen, Løven,
Ørnen og Oxen. Billedet har oprindeligt naaet hen over de for nogen Tid siden rensede Granit-
qvadre i Triumfbuen (Tab. XIV, 2). Nærmest tilhøjre for Midtbilledet, henimod den sydlige Væg, er
malet et højt Felt med en Spidsgavl, der er delt i 3 Buer. I dette Felt staar en Helgenfigur i
Bispeornat og med opløftet højre Haand. Figuren er i høj Grad ødelagt, saa at det ikke er muligt
at paavise, hvilken Helgen den skal forestille. Det tilstødende Parti er foroven delt i to Felter og
et bredere og større forneden; det øverste har nogle forstyrrede Rester af et rødbrunt Ornament paa
hvid Bund, og derunder er malet et Draperi med gule Farver. Det store, nederste Felt har —
ligesom det høje, smalle ved Siden af — en med 3 Buer delt Spidsgavl. I Rummet under Buerne
sees svage Rester af en vinget Menneskefigur og Halen af en Orm eller Drage. Billedet er
ødelagt eller forstyrret ved nyere Kalkpudsninger, men det har sikkert forestillet St. Michael i
Kamp med Dragen. Den samme Inddeling i ét højt og to bredere Felter har utvivlsomt været til-
stede paa den modsatte Side af Midtpartiet, men er nu tilintetgjort ved en nylig opført Ovnmur.
Malemaaden i Billederne, de anvendte Farvers Art, den tidlig gothiske Architectur, Bispens
lave Mitra og den hele Inddeling af Felterne viser, at Tiden for Maleriets Udførelse maa sættes
til Aar 1300 eller første Halvdel af 14. Aarhundrede. Det synes, efter de fastsiddende Farver at