Kalkmalerier i Danske Kirker
Forfatter: J. Magnus-Petersen
År: 1895
Forlag: C.A Reitzel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 146
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
22
RANDERS AMT.
____
HARRITSLEV, Støvring Herred.
(Indberetn. af J. Kornerup 1880.)
c. 1450. Paa Skibets østlige Hvælving er følgende Fremstilling: Jesus knælende i Gethsemane
Have, foroven sees Guds Haand pegende paa den hellige Kalk; bag Jesus sidde tre Apostle;
længere tilbage kommer Vagten med Jesus. I Kappens Spidser staar tilvenstre St. Catharina og
tilhøjre St. Barbara. Her findes ogsaa et Vaabenskjold med en hvid Tværbjælke (Munker?).
I en anden Kappe sees Judas at kysse Jesus, foran staa 3 Drabanter, de 2 ere uden
Rustning; Malcus med Lygten er fremstillet som en Dreng; bagved staar Peter med draget Sværd.
I den tredie Kappe er et Billede af Christus, som fremføres for Ypperstepræsten; denne
sidder med opløftede Hænder, paa Hovedet har han en Bispehue; Jesus har tilbundne Øjne og føres
frem af to Mænd, en tredie bærer en Morgenstjerne paa Skulderen og trækker en Hund i et Baand.
Paa den vestlige Hvælving sees i første Kappe Rester af en Christusfigur; 2 Mænd
staa ved Siden af ham og løfte Hænderne til Slag; ved hans Fødder staar en Hane. I Kappens
ene Spids er malet en Helgeninde med Krone og Glorie; i Haanden bærer hun en Kirkemodel
(St. Helena).
I den anden Kappe er kun levnet nogle Figurer, nemlig en ung Mand i korte Klæder og
ligeoverfor en anden Mand i en sid Kappe og Hue med Hermelinskant paa Hovedet (Tab. XXIX, 3—4);
endvidere en kvindelig Figur med et Krus i Haanden. Figurerne ere omgivne af store Ornamenter.
I Chorhvælvingens Kappespidser er malet phantastiske Hoveder med gabende Munde.
Efter Dragter, Rustninger og Stilen i Ornamenterne maa Billederne være malede omtrent 1450.
VOLDBY, Nørre Herred.
(Indberetn. af Magnus Petersen 1891.)
c. 1480. Kirken er bygget af Kridtsten i Slutningen af 13de Aarh. I dens fire Hvælvinger fremdroges
under Hvidtekalken ret mærkelige Malerier, som maa være malede et Par hundrede Aar senere.
Det østlige Hvælvingsfag har samme Vidde som de andre, men maa betragtes som Chor-
parti, hvortil en tresidet Apsis med en Halvhvælving slutter sig; paa Væggene i denne ere Rester af
nogle raa Ornamentprydelser fra en nyere Tid. Chorhvælvingen har derimod Rester af smukke, rige
Ornamentslyngninger i brune Farver; dens østlige Kappe er prydet med et godt tegnet Vaaben
(Langers) med Hjelm og 13 Faner. Fra Skjoldet udgaar lignende Ornamenter, som findes paa Biskop
Jens Iversen Langes Gravsten i Aarhus Domkirke, hvoraf man tør antage, at Decorationen i Kirken
er udført paa hans Foranledning. Til begge Sider af Vaabenet ere to smukt malede Indvielseskors.
Om Skjoldbuerne er smaa, krydsende Halvbuer i gule Farver og paa Ribberne de sædvanlige
Siksakprydelser.
I den følgende Hvælving fandtes i hver af de fire Kapper en stor, knælende Englefigur i
lange Klæder; de holde foran sig et Skjold med Evangelistemblemer (Tab. XXXVII, 4).
I den tredie Hvælving fremkom nogle højst mærkelige Billeder. Paa østlige Kappe var
malet et stort, fuldtrigget Skib, hvis Bygningsform og Udstyr henviser til Tiden ved Aar 1500. I
Skibet staa en Mængde væbnede Mænd med Landser og røde Faner med hvidt Kors; Skibet maa
antages symbolsk at forestille Christi Kirke med dens Forkjæmpere (Tab. XXXVII, 5). Ligeoverfor paa
den vestlige Kappe fandtes store Figurer af en Eenhjørning og en Løve stillede kampberedte mod