Kalkmalerier i Danske Kirker

Forfatter: J. Magnus-Petersen

År: 1895

Forlag: C.A Reitzel

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 146

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 270 Forrige Næste
24 RANDERS AMT. SKJØDSTRUP, Øster Lisbjerg Herred. (Indberetn. af Magnus Petersen 1889, Restaur, af samme 1890.) De ved Afbankning af Hvidtekalken fremkomne gamle Decorationer bestode alene af Orna- menter, Vaabenskjolde og Bomærker. I Chbrets Hvælving fandtes over de med simple krydsende Streger bemalede Skjoldbuer forskjellige Decorationer; over den østlige et Kors omgivet af Blomster; over den sydlige Langernes Vaabenskjold og derved et Bogstav: TY5 over den nordlige en stiliseret Lilie og over den vestlige en anden Plante af ubestemmelig Art. I Skibets første Hvælving var lignende Decorationer; paa en af Kapperne fandtes samme Vaabenskjold og derunder et Bomærke: Ribberne var her rigere decorerede og langs op ad Kanterne var krydsende Smaabuer; i Toppen var et sammensat, stilløst Ornament. Den anden Hvælving var som den første, kun med mindre, uvæsentlige Forandringer. Gjordbuerne vare smukt malede med sent-gothiske, firkløverformede Inddelinger i flere Farver; disse henviser Maleriernes Udførelse til c. 1500. ST. MORTENS KIRKE i Randers. (Jvf. Danske Atlas IV, 381. Samlinger til Jydsk Hist, og Topogr. 1871, Side 545: »St. Mortens Kirke« af F. Uldall. Kirkeh. Saml. 4 R. 1 B. 27: »Bidrag til Danmarks Klosterh.« af Carl Neergaard.) I Chorhvælvingen over Alteret har tidligere været malet en Indskrift, som efter Resen, Marmora Danica og Danske Atlas er gjengivet noget forskjelligt, vistnok paa Grund af, at den til for- skjellige Tider har været opmålet. Efter nyere Undersøgelser, da Rester endnu fandtes, lyder Ind- skriften saaledes: »MCD qvater XL & V, numeres minus unus hæc Prior J. (ohannes) primus tune facit imo Deus». Endvidere var der i Choret en anden Indskrift, som nu er fuldstændig tabt; efter Resen lød den: ■»Anno milleno qvingenteno numerate Rege suo pleno rege Johanne date Sangvine præclarus Niels Claussøn Presul in Arhus Dignus honore suam dum regit Ecclesiam Sub Præceptore mandante Johanne Priore Ista Created cessit imago chori.«. Af Udsmykninger fandtes ved Undersøgelsen endnu Rester af malede Vaabenskjolde paa nordre Væg samt Ornamenter paa Gjordbuerne, hvilke havde megen Lighed med Ornamenterne i Aarhus 'Domkirke. Kong Hans’ Kapel var rigest udsmykket med Kalkmalerier, især Vaabenskjolde. Længst mod Øst var det danske Rigsskjold og derunder følgende Indskrift: »Johannes Dei gratia Rex Dacie Svede Norvegie & qui fundavit primo istum locum Requiescat in pace quique in Domino obeit Anno Domini MDXIII.«. I Kirkens Midtskib har ogsaa været Malinger, men de ere fra en langt senere Tid (Midten af 17. Aarh.), deriblandt det danske Rigsvaaben med Christian den 4des Navneciffer.