Kalkmalerier i Danske Kirker

HJØRRING AMT. ______ _____ 57 Buens hele Underflade har vistnok været malet; thi paa den sydlige Side fandtes Spor af Plantedecorationer i Renaissancestil. Paa den nordre og vestre Væg i Choret vare nogle Rester af en malet Tæppedecoration i rødbrune og blaagraa Farver. IETSMARK, Hvetbo Herred. (Indberetn. af Sophus Müller 1882.) Paa Muren imellem Choret og Apsis er Partier af et Maleri, som vistnok skal forestille c. 1560. Dommedag; i den nederste Del af det sees nemlig flere bedende, nøgne Figurer. Billedet er raat udført i røde Farver; det er uden Kunstværd og maa henføres til Midten af 16de Aarhundrede. VREJLEV, Børglum Herred. (Indberetn. af Stiftsprovst Hansen 1870 og F. Uldall 1871.) Paa Chorets to Hvælvinger fandtes malet et stort Antal adelige Vaabenskjolde, baarne af c. 1560. Engle. Iblandt de under Vaabenerne anbragte Navne fandtes Brahe, Bilde, Daa, Gjøe, Gyldenstjerne, Holk, Hardenberg, Juel, Falster, Krabbe, Lykke, Lange, Pasbjerg, Podebusk, Rosenkrands, Rud, Sparre, Ulfstand. Alt var malet med Kalkfarver uden egentlig Kunst i Udførelsen, men gjorde en ret god decorativ Virkning. Malerierne maa henføres til Midten af 16de Aarhundrede. ST. OLAI, Hjørring By. I Aaret 1874 fremdroges en Del Kalkmalerier fra Tiden efter Reformationen; de fremstillede 1576. forskjellige bibelske Emner. Et Par mærkelige Billeder af hel anden Art fandtes paa Chorbuen: paa sydlige Side stod en ældre Mand i Husdragt med et Glas i Haanden, og bag ham en Kvinde; paa nordlige Side stod en ung Kvinde med et Glas i Haanden henvendende sig til en ung Mand, og nedenunder: K. 1576. Det maa antages, at det er Portraitfigurer af den Herremandsfamilie, som har ladet Kirken udsmykke. Paa Chormuren ved Triumfbuen fandtes malet Sehesteds og Billes Vaabenskjolde med Hjelmornamenter og derunder + M I. + SB. 1576, hvilke Bogstaver maa antyde Navnene Malte Jensen og Sophie Bilde*). (Tab. XLI, 1 og 2). Over Vaabenerne fandtes et andet, ret mærkeligt Billede af en Turnering med Ryttere og Fodfolk. Alle Billederne vare meget medtagne af Tiden og Farverne paa flere Steder ukjendelige, hvorfor de atter bleve overhvidtede. *) Henry Petersen: Om den danske Sehested-Linies Navn og Oprindelse. Danske Mag. 4 Række 5 Bind. 8