Universets Undere
1. Bind
Forfatter: J.O BØVING-PETERSEN
År: 1914
Forlag: GYLDENDALSKE BOGHANDEL NORDISK FORLAG
Sted: KØBENHAVN OG KRISTIANIA
Sider: 522
UDK: 5 (02)
Populær Fremstilling efter det engelske Ori-
ginalværk ved J. O. BØVING-PETERSEN. Med
mange Illustrationer og farvetrykte Tavler
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
156
UNIVERSETS UNDERE
ASIATISK HORNNØD (TRAPA BICORNIS').
Planten vokser ved Flodbredder, og naar Frugten falder ud i Floden og
føres med Strømmen, tjener dens »Horn« til atforankre den vedVandplanter.
penge« er gode Eksempler paa denne Metode,
hurtig erobre store Omraader.
At Princippet er godt, er paavist
ved Forsøg, idet Æretræets vin-
gede Frugter i stille Vejr brugte
5—6 Sekunder om at dale 1,80 m,
men kun brugte 1—2 Sekunder til
den samme Strækning, naar man
havde berøvet dem deres Dob-
beltvinge.
Andre Planter har i Stedet for
de lange Vinger eller Skrueblade
paa Frugterne foretrukket en
papirstynd, sammenhængende
Bræmme, enten omkring hele
Frugten eller om de flade Frø.
Elmetræet, Bignoniaplanten og
den almindelige, i tørrede Buket-
ter saa hyppigt anvendte »Judas-
og ved Forsøg er det paavist, at
ubeskadigede Frø af Bignonia brugte 24,6 Sekunder om at dale 1,80 m, men kun
4,6 Sekunder, naar Hinden var borttaget. Hos »Judaspenge« er dette Aeroplan-
Princip gennemført paa den Maade, at Skulpefrugtens to bladformige, ganske pa-
pirstynde Vægge, hvortil Frøene er fasthæftede, føres bort af Vinden, medens
Skillevæggen bliver siddende tom tilbage.
En anden Saaningsmetode vælges af en Række Planter, hvis Frugter eller Frø
er udrustede med Modhager, Krogbørster og Ankerhaar, og som derfor kan hage
sig fast til Fuglenes Fjer eller Pattedyrenes Pels og føres langt omkring, inden de
udsaaes. Vi har allerede tidligere — i Artiklen »Hvorledes Planter rejser« — om-
FRUGT AF »DJÆVLEHORN«.
Denne sydafrikanske Frugt kan bore sig- fast i græssende Dyrs Næsebor
og medføre Døden.
talt det russiske Fjergræs Stipa,
der endog kan være farligt for
Faarene. Men dette er ikke den
eneste Plante, der kan paaføre
det Dyr, som udsaar dens Frø,
Lidelser eller endog Døden. Li-
vingstone har beskrevet, hvorle-
des Frugterne af Sydafrikas
»Djævlehorn« kan blive en Plage
for de græssende Dyr. Frøene er
her omgivne af et haardt, pigget
Hylster, der løber ud i to lange,
tilbagekrummede Horn. Disse
Frugter svarer virkelig godt til
deres Navn, thi naar de ligger
mellem Græsset, med deres Horn
vendt opad, hænder det let, at de
hager sig fast i græssende Oksers