Universets Undere
1. Bind

DYNDSPRINGERENS ELLER »BOMMIFISKEN«S LANDLIV Antoniadi med Kikkerter, der har 33—40 Tommers Objektivvidde; ogi Stedet for det antagne Net af Kana- ler, ser de da ogsaa en uendelig Mængde spredte Enkeltheder, der intet har at skaffe med regelmæssige Linjer eller med nogensomhelst kun- stig Ordning. Heller ikke de Fotogra- fier af Mars, der nylig er tagne i Amerika ved Hjælp af Mount Wil- son-ObservatorietsstoreSpejlkikkert, der har halvanden Meters Tværmaal, viser Spor af »Kanaler«. — Og saa- ledes bør da vor Naboklodes hvile- løse, evige Kanalgravere forvises til Fablernes Verden, sammen med Trolde, Nisser og andre mytologiske Væsener. -------Angaaende denne meget haar- de Kritik henviser Oversætteren til de allerede tidligere, i Efterskriften Side 65, fremsatte Bemærkninger. 177 »KANALER« PAA MARS. Figuren viser, hvorledes Mars’ Overflade tog sig ud for Molesworth, da han den 2. April 1903 iagttog- den gennem en middelstor Kikkert med 8 Tommers Objektivvidde, og den viser (efter Maunder), at mindre Kikkerter giver bedre »Kanal«-Billeder end større. DYNDSPRINGERENS ELLER „BOMMIFISKEN“S LANDLIV BOMMI« betyder i vestafrikansk Negersprog »Fisk paa Landjorden« og beteg- ner saaledes netop det, der er Dyndspringerens største Ejendommelighed. Med Blik for Komik’en i denne Fisks Levevis kalder Englænderne i Vestafrika den »Mudderskipperen«; og kommer vi til Indiens og Ny Guineas Kyster, hvor Dynd- springeren ogsaa færdes hjemmevant, har den andre Navne, der viser, at den er godt kendt og har forstaaet at tiltrække sig det store Publikums Opmærksomhed, hvilket i og for sig ikke er mærkeligt, naar en Fisk fører et saa ekstravagant og naturstridigt Landliv som denne. Dyndspringeren hører til Kutlingernes Familie. Den opholder sig ved brakvan- dede Havbugter og Laguner eller i Floddeltaer og mangrovebevoksede Sumpe og er i sit Ydre bl. a. ejendommelig ved, at dens Brystfinner ikke som andre Fiske- finner bruges til Svømning, men kan anvendes som en Slags Luffepoter til at kravle eller springe med. Dertil kommer desuden den Mærkelighed, at den ligesom Lunge- og Labyrintfiskene lever saa meget uden for Vandet, at den næsten kan kaldes et Landdyr. Naar den skal lægge Æg, søger den ganske vist ud i sit oprindelige Ele- ment, hvor den ogsaa lever, saa længe den endnu er Unge, men saa snart den bli- ver ældre, synes dens eneste Ønske at være snarest muligt at forlade Vandet og faa Landlov paa Breddens Mudder og Sand eller tilfredsstille sin for en Fisk noget aparte Lyst til at kravle op i Mangrovetræerne. Dog holder den sig altid i Nær- heden af Vandet, og efter Sigende skal den nu og da dyppe Halen deri for derved gennem den tyndhudede, meget blodrige Halespids at tilføre Blodet den nødvendige 23 Universets Undere.