Universets Undere
1. Bind
Forfatter: J.O BØVING-PETERSEN
År: 1914
Forlag: GYLDENDALSKE BOGHANDEL NORDISK FORLAG
Sted: KØBENHAVN OG KRISTIANIA
Sider: 522
UDK: 5 (02)
Populær Fremstilling efter det engelske Ori-
ginalværk ved J. O. BØVING-PETERSEN. Med
mange Illustrationer og farvetrykte Tavler
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
DYNDSPRINGERENS ELLER »BOMMIFISKEN«S LANDLIV
170
Iltmængde som Erstatning for Gælleaandedrættet, — en Paastand, der imidlertid
ikke forklarer, hvorledes »Bommifisken« timevis kan ligge og dase Tiden bort oppe
paa en Mangrovestamme eller Luftrod, højt over Vandskorpen.
Som det berørtes, er Slægten (Periophthalmus) udbredt lige fra Liberias Kyster
i Vestafrika til Ny Guinea, og der findes i Literaturen mange morsomme Beret-
ninger over dens forunderlige Landliv. Fra Indien meddeler en Iagttager (Day) saa-
ledes: »Paa Afstand ligner Dyndspringerne store Haletudser, der ligger og betragter
alt, hvad der passerer forbi, og nu og da snapper efter en Flue eller et andet In-
sekt. Skræmmes de pludselig, farer de op og sætter i stødvise Spring af Sted, enten
ind ad Land til mellem Træerne eller ud i Vandet, hoppende som en Smutsten. De
»BOMMIFISKEN« TAGER SOLBAD.
klatrer op i Træer og store Græstuer ved at holde sig fast med Brystfinnerne, gan-
ske som om det var Arme, og nu og da støtter de sig paa dem, som naar man
sætter sine Albuer paa Bordet, løfter Hovedet op og nyder Udsigten fra deres høje
Stade. Forstyrrer man dem heri, lader de sig dumpe ned og skjuler sig ved at bore
sig dybt ned i Mudderet eller farer hurtigt, med Spring, der overgaar deres egen
Længde to—tre Gange, ud i Vandet, hvori de endnu et Stykke bevæger sig med
stødvise Sæt«. Dybt Vand gaar de næppe godvillig ud i; de er — siger den anførte
Iagttager — i den Grad nøje knyttede til Mudderet og de lavvandede Kystbredder,
at de hurtigt drukner, naar man f. Eks. sætter dem i et Kar med dybt Vand!
Af Dyndspringerens amfibialske Levevis maa man dog ikke lade sig forlede til
at tro, at den betegner et udviklingshistorisk Trin i den opadstigende Udviklings-
række, der førte fra Fiskenes gamle Stamme til Amfibierne og fra disse videre til
Krybdyrene. Vi staar her overfor en ganske »moderne« Fisks — forøvrigt ingen-
lunde enestaaende — Forsøg paa at tillæmpe sig efter et Liv udenfor Vandet. Hos
Landdyrenes fiskeagtige Stamformer udvikledes For- og Baglemmerne jo af parrede
23*