Universets Undere
1. Bind

Forfatter: J.O BØVING-PETERSEN

År: 1914

Forlag: GYLDENDALSKE BOGHANDEL NORDISK FORLAG

Sted: KØBENHAVN OG KRISTIANIA

Sider: 522

UDK: 5 (02)

Populær Fremstilling efter det engelske Ori-

ginalværk ved J. O. BØVING-PETERSEN. Med

mange Illustrationer og farvetrykte Tavler

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 554 Forrige Næste
226 UNIVERSETS UNDERE ligheden en ægte Blomsterplante, hørende til Ananasfamilien og nær beslægtet med den spiselige, højt skattede Ananas. Den er altsaa af god Familie! Ingen skulde tro det om dette forpjuskede Trævlebundt, hvorpaa der næsten aldrig ses en Blomst. Kun Blomsterne har bevaret Slægtsmærket og vidner, naar de en Gang imellem viser sig, om Afstamningen; — alf andet hos denne Plante er degenereret Hele dens Natur er fra yderst til inderst omformet efter det aparte Liv, den fører der- oppe paa Træernes Grene; et Liv, hvortil den har vænnet sig i den Grad, at den endog er bleven ude af Stand til at vokse paa Jorden. Saa stærkt er den dog ikke degenereret, at den ligefrem er bleven en Snylte- vækst, der udsuger Træet, hvorpaa den vokser, og henter sin Næring fra dets Saft Den nøjes med i al Fredelighed at tage Logis hos sin Vært, men holder sig selv med Kosten: Luft, Fugtighed og det fine, mineralblandede og humusholdige Støv, er kan opsamles i Træets Barkrevner, og som Vinden og Regnen tilfører den. Den er med andre Ord ikke en Parasit, men, hvad Botanikeren kalder en Epifyt — en Plante, der ligesom sidder paa Aftægt i de store Træers Kroner, den eneste Maade hvorpaa den kan sikre sig det, som er de fleste Planters højeste Maal: at faa »en Plads i Solen«. Under Omtalen af Urskovens Lianer (Side 97) har vi allerede gjort opmærksom paa, at den tropiske Skovbund i Almindelighed har altfor sparsomt Lys til, at andre Planter end de udprægede Skyggevækster kan trives dernede. I Stedet for at dække Skovbunden maa dennes Planter stræbe til Vejrs, — og nogle bliver da Lianer, andre Epifyter. Tillandsia usneoides hører til den sidstnævnte Type og betegner en af dens mest yderliggaaende Tilpasninger til et Liv i Luften. End ikke Rødder har den, men nøjes med sine tynde Blad- og Stængeltrævler, gennem hvis nne Overhud Næringen indsuges, og hvis ældre Dele vikler sig om Træets Grene, iver Blæsten Stykker af Planten løs og hvirvler dem over paa andre Grene eller paa andre Træer, klamrer de sig fast til dem og vokser ud til nye, lange Skæg- uske. Intet Under derfor, at denne Plante er almindelig i den Verdensdel der er dens Hjem - Amerika, hvor man træffer den i alle fugtige Skovstrækninger, fra Sydbrasihen til Floridas Sumpskove. Ikke blot Vinden, ogsaa Fuglene hjælper med til at udbrede den. Dens Trævler er jo som skabte til at bygge af eller udpolstre Reden med. Men enhver saadan Rede er »levende«, thi hver enkelt løsrevet Traad, Fuglen henter og fletter ind i sit Spirer °g vokser og skyder ufortrødent nye Skud. Mere end eet ærværdigt »Oldingeskæg«, der nu er meterlangt og tæt busket, har oprindelig været en lille Fuglerede! Undertiden ser man hele Kolonier af flaskeformede Reder hænge ned fra Grenene — alle flettede af Oldingeskæggets Trævler. Fuglene er dog ikke de eneste Væsener, der har forstaaet at benytte denne lånte. Spanske Kolonister lærte snart at »rødne« dens skæglignende Trævler for eres bløde ydre Lag og at anvende de rensede Fibre som vegetabilsk Krølhaar til oppemateriale. Derfra stammer vistnok Benævnelsen »Spansk Mos«. Det bra- si lanske, malende Udtryk Oldingeskæg har smukkere Klang og burde afløse dette banale og vildledende Navn.