Universets Undere
1. Bind

228 UNIVERSETS UNDERE fremdrager et enkelt, karakteristisk Eksempel: den paa Syd- og Mellemamerikas Savanner voksende »Bøffelhorns-Akacie« (Acacia cornigera). Som hos de fleste Akacier er ogsaa denne Arts Blade finnede, d. v. s. sammen- sat af en Mængde fine Smaablade, der sidder parvis langs Ribberne, og dens Grene og Kviste er ved Torne og Pigge værnede mod Dyr. Hos Bøffelhorns-Akacien har disse Pigge Form som lange, krumme Horn, der sidder parvis overfor hinanden og derved faar den Lighed med smaa Bøffelhorn, der har givet Planten Navn. Men som den meste øvrige Vegetation i Syd- og Mellemamerika har Akacien en Fjende at forsvare sig imod, der er langt farligere end de planteædende Pattedyr — en Fjende, mod hvem selv de skarpeste Pigge ikke kan nyde noget Værn, nemlig Sauba- eller Bladskærermyren, hvis tusindtallige Ska- \ / rer i Løbet af faa Timer fuldstændig afblader \ .. det Træ eller den Busk’ de har udset sig til Plynding for derefter at slæbe Bladene hjem V LggM y de Mistbænke, hvori disse Myrer driver WIF Jr deres Svampekulturer. (Sml. S. 58). mHÉ J Ude paa de samme Savannesletter, hvor denne Akacie gror, lever der en lille Myre, . W. kaldet Pseudomyrma, der foruden Myrernes sædvanlige Vaabenpar, Kindbakkerne, lige- SOm Hvepse °£ Bier har en Brod, hvis Virk- f \ ninger paa det Menneske, der bliver stukket < i i x. deraf, kan føles i mindst fireogtyve Ti- < / ■■ | mer. I Tørtiden synes denne Myre at leve < 1MF A nede i Jorden, men naar Regntiden indtræder, < ▼ \ °g Akacien skyder nye Skud og Blade, finder < \ man den lille Myre oppe paa Planten, saa talrigt, at man ikke kan røre ved en Akacie, uden at en hel Sværm af de smaa Dyr farer ud paa Haanden og samtidig baade bider og »bøffelhorn-akaciens myreven (PSEUDO- stikker i Huden. Paa hver af de nye Blad- myrma bicolor). stilke er der (som Figuren Side 230 viser) smaa Kirtelhulheder, hvori der udsondres en sød Vædske, der ligner den Honningsaft, hvormed mange Planter lokker Bierne til deres Blomster. Her gælder det ogsaa om at lokke; — kun er det i Stedet for Bier Myrer, hvis Besøg Planten ønsker sig. Myrerne er jo Lækkermunde, der elsker søde Sager, og i stort Antal løber de da ogsaa op ad Akaciens Stammer og Grene °g søger ud paa Bladene for at finde de smaa Honninggemmer. Men nu kommer maaske den store Sauba-Myre for at afmeje og hjembære Akaciens Blade. Da alarmeres de smaa Stikmyrer, og øjeblikkelig angriber de Sauba’erne og driver dem paa Flugt; thi der er ingen Fjende, Sauba’en frygter saa meget som disse Stikmyrer, skønt de er den langt underlegne i Størrelse. Saaledes faar Akacien Erstatning for sin Udgift til Honning. Men hvis den ikke skænkede sine Myrevenner andet end Kosten, vilde det bero paa Tilfældet, om Forsvarsmyrerne var tilstede, netop naar Sauba’erne kom. Hvor meget bedre vilde det ikke være, hvis Akacien kunde give sine Venner fast Ophold paa sine Grene, saa de dannede en staaende Forsvarshær, der bevogtede dens Blade. Det er ogsaa