Universets Undere
1. Bind

UNIVERSETS UNDERE 230 TO HONNINGKIRTLER VED GRUNDEN AF ET AKACIEBLAD. DE »BELT’SKE LEGEMER« PAA AKACIENS SMAABLADE. Med Honningen og med disse sroaa »Pærer« fodrer Planten sine Myrevenner, der beskytter den. dette, der er realiseret: Akacien har udviklet en særlig Slags Torne, fyldte med Myrenæring. Paa en eller anden mærkelig Vis — sandsynlig gennem ned- arvet Erfaring eller »Instinkt« — ved Myrerne Besked hermed og giver sig til at bore Hul foroven i den ene af hvert Par Torne, netop stort nok til, at de kan smutte igennem, hvorefter de udgnaver og udhuler Tornens Indre. Ejendomme- lig nok hæmmer denne Behandling ikke Tornenes Udvikling, hvad man paa For- haand skulde tro; tværtimod synes den at fremskynde og forøge den. Den en- gelske Forsker Belt, hvem vi skylder saa mange Iagttagelser over Forholdet mel- lem Planter og Myrer, dyrkede Bøffel- horns-Akacier af Frø i Nicaraguas Skove, hvor den nævnte Myreart ikke lever, og fandt, at disse Akaciers Torne, der alt- saa forblev uberørt af Myrer, ikke naa- ede fuld Størrelse, men blev gule og tør- rede ind til smaa Pigge. Hvor derimod de omtalte Myrebesøg finder Sted, vokser de ud og bliver tykkere ved deres Grund, naar Myren har tømt deres Indre. Mel- lem hvert Tornpar er der en Skillevæg, som Myrerne imidlertid gennembryder, saa at de kun behøver en og samme Indgang og Udgang for at kunne færdes i begge Tornene. I disse to Rum bygger de nu Reder og opfostrer deres Yngel, og i samme Øjeblik et skadeligt, blad- ødelæggende Insekt sætter sin Fod paa Planten, stormer Myrerne ud af deres Boliger og gaar løs paa Fjenden, der stikkes og drives paa Flugt, hvis det er et større Dyr, eller, hvis det er mindre, dræbes og ædes. Nu er Forholdet imidlertid det, at den søde Honningvædske kun udskilles af Bladene, saa længe de er unge og spæde. Naar de er bievne fuldt udviklede, stand- ser denne Kirtelvirksomhed, og naar da ogsaa Tornenes Indhold var fortæret, maatte Myrerne paa en Akacie i nogen Tid lade den ubeskyttet, medens de drog bort for at samle Føde. Her vilde opstaa