Universets Undere
1. Bind

_____ ........... _______________________ 232 ________________________ __________________________ ______ UNIVERSETS UNDERE Disse har en fra den amerikanske Art afvigende Form, idet deres nederste Parti er opsvulmet til et kugleformigt Legeme, der kan være saa stort som en Heste- kastanje eller et lille Æble. Til at begynde med er de grønne og bløde, men naar Myren har gennemboret og udhulet dem, bliver de mørke og haarde, og naar Vin- den da suser i dem, høres et svagt, men mangestemmigt Kor af Toner, som har givet Planten dens Navn, »Fløjte-Akacien«. De Myrer, der danner denne Akacies staaende Hær, er ikke blot meget aggressive, men har tillige en modbydelig Stank,__ og Iagttagelser viser da ogsaa, at de formaar at holde ikke blot bladædende In- sekter, men ogsaa større Fjender, som Antiloper og Okser, borte fra Akacien. Efter nyere Undersøgelser synes den afrikanske Akacie-Arts Tornknuder oprin- delig at være sygelige Dannelser, en Slags Galler, frembragt ved andre Insekters Stik. Senere tages de da i Besiddelse af Myrerne, der ikke bygger, men bogstave- lig æder sig et Hus i denne — til Glæde og Gavn baade for dem selv og for deres Værtplante. „DE REJSENDES TRÆ“ T3 ANANPLANTERNE eller, som de i daglig Tale kaldes, »Banantræerne« hører til Tropebæltets mest typiske Vækster. I Højskovens Indre, omkring Plan- tagernes Hytter, i Storbyens Parker — over alt finder vi Banan- eller Pisangfami- lien repræsenteret. Selve Slægten Musa, hvortil den egentlige Bananplante hører, er mere end nogen anden Vækst Sindbilledet paa Tropenaturens hele, vældige Kraft og Livsfylde; __ thi denne Plante, hvis overjordiske Skud kan skyde en halv Snes Meter til Vejrs, og hvis mægtige, silkeblanke Bladplader bliver tre, fire Meter lange og en halv Meter brede, er, trods det gængse Udtryk, slet ikke noget »Træ«, men en grøn, saftig Urt, — den største paa vor Jord. Kun i Troperne kunde man tænke sig en simpel, urteagtig Vækst naa saa im- ponerende Dimensioner. Vil man overbevise sig om Bananplantens urteagtige Natur, behøver man blot at tage sin Lommekniv op af Vestelommen og skære i »Stammen«; man vil da se, at denne udelukkende bestaar af Bladskeder, der ruller sig tæt og fast om hver- andre, saa at der tilsyneladende dannes en Stængel. Men kun tilsyneladende, — den virkelige Stængel skjuler sig beskedent nede i den fugtige Jord som en »Rod- stok«, hvorfra der skyder Forgreninger ud, der rundt om Moderplanten grund- lægger en hel Koloni af nye, overjordiske »Stammer« og »Træer«. Og allerede efter et halvt Aars Forløb sætter disse Blomst — indtil op imod en Snes Tusind i et en- kelt Aks! -------Den her afbildede Plante er i nær Familie med Bananslægten og kaldes ofte »Viftebananen«, et Navn, der kort og godt maler dens Krones ejendommelige, dekorative Form. Over alt i Tropebæltet, ligegyldigt om paa den vestlige eller øst- lige Halvkugle, ser man dens Bladvifte knejse over Parkernes og Havernes Busket- ter strunk, som en Palme; men nogen Brød-Plante er den ikke, som dens Slægtning Bananen, der bærer det klingende Navn Musa sapientium, og hvoraf mindst et Par Hundrede Afarter dyrkes, hver med sin Frugt-Specialitet. I sit Forhold til Men- nesket spiller Viftebananen ikke Nærings-, men Prydplantens Rolle; — hvilken den til Gengæld udfylder saa godt som nogen. _____ .