Universets Undere
1. Bind

266 UNIVERSETS UNDERE Klima, Jordbund o. s. v., at det oprindelige Billede synes ganske udslettet. — Ved sin Højde og ranke, søjlelignende Form bliver »Trommestik-Græstræet« en af de Plantetyper, der i særlig Grad karakteriserer Australlandets middelvarme Egne, hvor det har sin væsentligste Udbredelse; men ikke mindre typisk for Landskabet er den anden her fotograferede Art, der af Kolonisterne i Vestaustralien døbtes »Black Boy«. Den mærkelige Betegnelse har sin Oprindelse i den Frygt, Synet af dette Træ ude mellem Sletternes Krat og Græs kunde indgyde den fremmede Ko- lonist, især inden han endnu var bleven fortrolig med det australske Landskabs- billede. Ofte lod han sig nemlig narre af Stammen og de krumbøjede Grene med deres svære Paryk af Blade, der paa Afstand og i Aftenskumringen godt kunde ligne Hovedet af en Australneger i bøjet, lurende Stilling. Naar tilmed et cylindrisk, nogle Meter langt Blomsterskaft som et Spyd stak op over Parykken — som det ses til højre paa Fotografiet — kunde Ligheden paa længere Hold maaske nok blive ret uhyggelig. Deraf i hvert Fald Navnet! Det tredje Græstræ, der her er fotograferet, fortjener tilsyneladende ikke Ka- rakteren »Træ«. Det er jo kun en simpel Bladtue, der synes at skyde op direkte fra Jorden, bærende en Gruppe høje, akslignende Blomsterklaser. Og dog er det lige saa godt et »Træ«, som dets to andre afbildede Slægtninge, — kun er Stammen her skjult. Den er underjordisk og ganske kort. Men den er der og har endda en anselig Tykkelse. Medens Kronen paa dette ^underjordiske Træ danner en let tilgængelig Føde for græssende Kvæg og Faar, sidder Bladknipperne paa de to andre Arter oftest for højt til at kunne naaes af Kreaturerne. I Australlandets mange tørre Egne er et saa stort Knippe »Græs« imidlertid altfor værdifuldt til at lade det sidde og visne til ingen Nytte, og man klatrer derfor op og afskærer det. Af større økonomisk Betydning er dog den gule og røde Harpiks, der udvindes af mange Græstræer og bl. a. benyttes til Lakfernis. PIPATUDSENS „RYGSÆKKE*1 VI er saa fortrolige med at se Frøerne og Tudserne kaste deres Æg i Vandet og forøvrigt lade Sol og Vejr om Resten, at Begrebet Yngelpleje i Forbindelse med en Tudse forekommer os en Absurditet. Men Naturen er rig paa »Absurditeter«; jo mere vi lærer den at kende, desto talrigere bliver de, desto stærkere bekræftes Ordet: Ingen Regel uden Undtagelse. Netop blandt de for deres Afkom tilsyne- ladende saa ligegyldige Padder finder vi — især hos tropiske Former — en Række højst ejendommelige Eksempler paa en mødrene (undertiden fædrene) Omsorg, der kan give sig de forunderligste, paa een Gang rørende og komiske Udslag — i hvert Fald set med vore Øjne. Et af de mærkeligste Eksempler paa Yngelpleje, vi kender, viser den her af- bildede sydamerikanske Pipatudse, som vel nok de fleste vil finde om muligt endnu »hæsligere« end nogen anden Tudse — en sand Grimhedens Triumf. I Forhold til vore hjemlige Padder er Pipa’en en Kæmpe. Den maaler en Snes Centimeter i Længde og er bred og klodset i sin Form. Det korte, trekantede Hoved er stærkt fladtrykt og løber ud i en trynelignende Snude. Nogle mindre Hudflige sidder som Skægtraade ude paa Trynespidsen og langs Munden og et Par lange, flossede Ved- hæng tæt ved de smaa »Griseøjne«, hvis stirrende, stive Ubevægelighed gør Blikket