Universets Undere
1. Bind

280 UNIVERSETS UNDERE Flokkene saa tætte, at de kunde sammenlignes med Bi- og Myggesværme. Naar de efter Morgenturen vendte tilbage for at hænge sig til Hvile i deres Yndlingstræer — det hellige Figentræ og Banyantræet — larmede de som en Flok Aber, bed hinanden og reves og sloges om de mest skyggefulde Grene, der i Løbet af kort Tid blev afbladede af deres Kløer. For de sidst ankomne er der næppe en fredelig Plads at faa før efter timelang Søgen og Kamp. Heller ikke medens Flyvehundene om Natten er ude paa Plyndringstogter, lader de, saa selskabeligt de end er anlagte, deres Sidekammerat i Fred, men søger ved Bid og Krads at frarøve den hver lækker Frugt, den faar fat i, indtil den endelig finder sig en afsides Gren, hvor den i Ro og Mag kan nyde den. Maaltidet indtages i en efter vore Begreber meget ubekvem Stilling, nemlig med Hovedet nedad, medens Dyret med den ene Fod og Haand holder fast paa Frug- ten og ved de to andre klamrer sig til Grenen. Ja selv naar en Flyvehund vil drikke, hænger den sig efter Sigende paa en ludende Gren, tæt over Vandskorpen, og laber i denne Stilling Vandet med sin Tunge. Naar den sover, svøber den Vingerne om sig som en Kappe og hænger da Dagen lang ubevægelig som en Lækkerbidsken. De almindelige indiske Flyvehundes Legeme er ca. 30 Centimeter langt, og Vinge- fanget kan spænde over mere end en Meter. Flugten, der nærmest minder om Kra- gens, maa ofte strække sig over mange Kilometer, thi de store Flokke kan jo hur- tigt gøre det af med den nærmeste Omegns Frugthaver. Undertiden synes de lige- frem at foretage lange Vandringer i Lighed med Træk- og Strejffuglenes. Baade ved Kalkutta og Rangun har man set saadanne Tog af Flyvehunde i Tusindvis, hvis lange Rækker Aften efter Aften stedse fløj i samme Retning, indtil Horizonten skjulte dem — alle aabenbart søgende mod et fælles, fjernt Maal. Med en for Pattedyr saa enestaaende Udbredelsesevne er det da intet Under, at Flyvehundenes Slægt findes spredt over den gamle Verdens varme Egne lige fra Afrika — hvor den dog, mær- kelig nok, ikke forekommer paa selve Fastlandet — til de smaa Australøer langt ude i Stillehavet. Størst blandt Flyvehundenes Slægt — og blandt alle Flagermus — er den malayi- ske Kalong, hvis Legeme er 40 Centimeter langt, og hvis Vinger spænder halvanden Meter og derover. Den lever i Bagindien og paa de ostindiske Øer og anses af Ma- layerne for en Delikatesse, naar den serveres kogt med rigelig Tilsætning af Kryd- derier. Wallace har prøvet denne mærkelige Ret og fandt den meget velsmagende, nærmest mindende om Harekød. For Malayerne er det en let Sag at skaffe sig deres Livret: Naar Træerne midt paa Dagen i den stærke Solhede og det blæn- dende Lys skygger over hængende Kalong’er i Hundredvis, behøver de blot at slaa dem ned med lange Bambusstænger for at gribe de fortumlede, solblinde eller af Slaget bedøvede Dyr. Hele Kurvfulde kan de da bringe hjem til Køkkengryderne. „VOKSLYS-TRÆET“ DET mærkeligt udseende Træ, hosstaaende Fotografi viser os, har hjemme i Mellemamerika. Paa Tangen ved Panama, og særlig i Floden Chagres’ Dal, er der Skove, som næsten udelukkende bestaar af disse »Vokslys-Træer«, — saaledes kaldte efter deres Frugters Form og Farve. Dr. Seemann fortæller, at en Vandring gennem en saadan Skov er som at gaa gennem et gammeldags Lysestøberis Lager, thi baade Stammerne og de ældre Grene synes behængte med voksgule Lys fra