Universets Undere
1. Bind

Forfatter: J.O BØVING-PETERSEN

År: 1914

Forlag: GYLDENDALSKE BOGHANDEL NORDISK FORLAG

Sted: KØBENHAVN OG KRISTIANIA

Sider: 522

UDK: 5 (02)

Populær Fremstilling efter det engelske Ori-

ginalværk ved J. O. BØVING-PETERSEN. Med

mange Illustrationer og farvetrykte Tavler

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 554 Forrige Næste
282 UNIVERSETS UNDERE en halv til over en Meters Længde. Disse »Lys« er Træets Frugter, — der altsaa her, ligesom hos Kakaotræet og hos det S. 256 afbildede Figentræ, ikke udgaar fra Træets unge Skud, som Regelen er, men tværtimod fra dets ældste Dele: Stammen og de svære Grene. Skønt disse Frugter ligner Vokskerter, bør de egentlig snarere sammenlignes med Tællelys, thi de indeholder omtrent 60 Procent Plantefedt, hvoraf man laver en Slags Lampeolie. Deres Fedtrigdom gør dem tillige til et værdifuldt Kreaturfoder, og deres ejendommelige, æblelignende Lugt skal gennem Foderet kunne gaa over i Kreaturernes Kød og danne et særligt Smagsstof deri. Frugterne af en nærstaaende Art, »Cuajilote«, der vokser i Meksiko, anvendes dér af Befolkningen som Føde. Begge Arterne bærer forud for Frugtsætningen store, hvide Klokkeblomster, der giver Stammer og Grene et pragtfuldt Udseende og udsender en herlig Æ^bleduft. »Vokslys-Træerne« er forøvrigt beslægtede med det bekendte »Kalebas-Træ«, hvis Frugter udhules, tørres og anvendes saa meget i Troperne til Flasker, Krukker, Skaale og lignende Husholdningsgenstande. SUGEFISKEN SOM „BLIND PASSAGER" SET fra et sociologisk Standpunkt er Studiet af Sugefiskens Levevis yderst inter- essant. Vi staar her overfor et Væsen, der synes vel rustet til at tage Kampen for Tilværelsen op med egne Kræfter, men som alligevel har gjort sig det til Leve- regel at udnytte andres Kræfter for selv at spare sig det mest mulige for Arbejde. Dette Maal er naaet gennem den forreste Rygfinnes Omdannelse til en oval, meget ejendommelig bygget Sugeskive, hvis tværriflede Flade flygtig minder om den riflede Saal paa en Tennisstøvle. Skiven sidder helt ude paa Hovedet, som derved faar en mærkelig affladet Form, og den strækker sig kun et lille Stykke SUGEFISK. Det nederste Dyr vender Ryg-siden mod Beskueren, saa at Sugeskiven ses.