Universets Undere
1. Bind

EN DEGENERERET PLANTESLÆGT 383 tallet af de unge Kim. — De faa lykkelige, der overstaar den spæde Barndoms før- ste, afgørende Krise og finder »den rette«, til hvem de klynger sig og knytter deres Livstraad, sender Sugevorter eller »Sænkere« gennem Værtens Hud ind til de Bast- strenge, hvorigennem den af de grønne Blade tilberedte Næring føres rundt i Plan- tens Legeme. Og fra nu af har Snyltegæsten da foreløbig intet andet at bestille end at suge Næring af sin Vært og vokse og brede sig op omkring den — afvekslende med korte, snævre Vindinger, der bærer Sugevorterne, og med langstrakte, orme- lignende Snoninger, der kan løfte den videre op til Værtplantens højere Dele eller maaske fører den over paa et næste Offer. Dersom mange Silkeplanter vokser i hinandens Nærhed, vil Stedet da snart blive dækket af et sammenfiltret Væv af de blege, bladgrøntmanglende Stængler. Rigtige Blade bærer de ikke, højst nogle smaa, skælformede Rudimenter deraf — thi for Blade har de jo lige saa lidt Brug som for Rødder. Det eneste Organ, der udvikles kraftigt, er Stængelen; men i den er der da ogsaa til Gengæld saa megen Livskraft, at selv om de nederste, ældste Stængeldele efterhaanden dør og visner bort, vedbliver de yngre Skud at brede sig og skyde nye Forgreninger, saa at de sluttelig kan hænge højt oppe over Jorden, uden anden Forbindelse med denne end den indirekte, deres Værtplanter danner. Idet de saaledes stadig breder sig over større og større Strækninger, fordeles deres Proviantering samtidig mellem stedse flere og flere Værter, — hvilket naturligvis er en for dem selv meget praktisk For- anstaltning, da Faren for fuldstændig at udsuge et enkelt Offer og derved miste Eksistensbetingelsen lettere undgaas. Man kan da sige, at »Silken« ikke er uden en vis Hensyntagen til sin Vært, — om end af rent egoistiske Aarsager. Det gælder jo om i det mindste at kunne faa frit Underhold, indtil Snylteren har sat Blomst og Frugt, saa at Artens Fremtid er sikret. Hen paa Sommeren bliver det gule Spind af snoede Stængeltraade over- brodere! med smaa Kugler eller »Klunker«, der skinner saa hvidt som nyfalden Sne og hver for sig er en hel Koloni af smaabitte Blomster. Uskyldige og smilende ser de ud, men hver eneste er en Rede, hvori der udklækkes en Yngel af Snyltere, der til næste Forsommer følger det mødrene Eksempel og breder deres gule eller røde Spind som en snigende Sot over de saftiggrønne Markers og Hegns unge, livsfriske Skud. FRA JUPITERS VERDEN OVERSTRAALET af Venus i Glans, af Saturn i Skønhed og af Mars i almindelig Interesse, bærer Jupiter i hvert Fald ved sin Størrelse Prisen blandt alle Pla- neter. I Virkeligheden overgaar dens Rumfang alle de øvrige Planeters tilsammen og er 1330 Gange større end vor egen lille Jords! Rigtignok er herved at bemærke, at Jupiterklodens Vægtfylde er forholdsvis ringe, fordi den paa Grund af Hede er overordentlig stærkt udvidet. Hvis den befandt sig i samme Tilstand som Jorden, vilde dens Omfang derfor være noget mindre imponerende; men den Stofmasse, der er samlet i Jupiter, er dog beregnet at være 310 Gange saa stor som vor Jords, — saa selv med denne Indskrænkning bliver den en mægtig Klode. Denne uhyre Planet kredser rundt om Solen i en Afstand, der er over fem Gange saa stor som den, hvori Jorden kredser, og den bruger næsten tolv af vore Aar for at fuldføre eet Kredsløb. Betragter vi Jupiter gennem en god Kikkert, vil vi se,