Universets Undere
1. Bind

398 UNIVERSETS UNDERE fra Naturens Haand; men som Regel bager man dem dog og faar derved en vel- smagende, nærende Kost, der ikke blot minder om Hvedebrød, men er dagligt Brød for mange Mennesker. Der eksisterer ca. 40 Arter Brødfrugttræer, hvoraf imidlertid særlig to har Be- tydning, det ægte Morbærtræ og det her afbildede Jacktræ. Medens den først- nævnte Art har sin Hjemstavn paa de indiske og australske Øer, er Jacktræet op- rindelig kun vildtvoksende i Ostindien; — men begge har de efterhaanden som Kul- turplanter vundet Indpas i de fleste af Jordens tropiske Egne. Det er anselige, indtil 15—20 Meter høje Træer med store, læderagtige, mørke- grønne Blade, som hos det ægte Brødfrugttræ er dybt indskaarne, fjerlappede, men hos Jacktræet helrandede, ægformede. De smaa, hver for sig uanselige Blomster er enkønnede, og begge Køn er repræsenterede paa samme Træ — Hanblomsterne i lange, raklelignende Stande, Hunblomsterne i korte, hoved- eller kolbeformede Stande. Det er disse Kolber, der efter Afblomstringen omdannes til de »falske« Frugter, hvorefter Træet har faaet Navn. De kødfulde Blosterblade og den fælles, tykke Akse, hvori Blomsterne sad nedsænkede, vokser nu stærkt til og danner een samlet, vortet Frugtstand, hvis hele Indre før Modenheden bliver et hvidt, melet Stof, der danner det nærende »Brød«. Hos nogle dyrkede Varieteter er »Frugtens« Omdannelse til Næringsstof endog saa gennemført, at dens oprindelig vigtigste Be- standdel Frøene — slet ikke udvikles. Men selv hos de Varieteter, hvor Frøene har holdt Stand, kan ogsaa de anvendes til Føde, naar man rister dem. Hovednæringsmidlet er og bliver imidlertid Frugtkødet, der alene ved sin Kvan- titet maa spille den største Rolle. Hvor stor denne er, faar man bedst en Forestil- ling om ved at høre, at det ægte Brødfrugttræs »Frugter« er indtil henved en halv Meter lange, en kvart Meter i Tværmaal og vejer et Par Kilogram; men endnu an- seligere er Jacktræets Frugt, der kan veje over 12 Kilogram. Naar dertil kommer, at disse to Brødfrugttræers Ved, Bark og Mælkesaft er Beboerne til Nytte paa mange Maader — som Gavntræ, til Tøjvævning, som Kaut- sjuk, Harpiks, Lim o. s. v., — maa man indrømme, at James Cook havde Ret, naar han i en halv Snes Brødfrugttræer saa det sikre Grundlag for en Families sorgfri Udkomme under Himmelstrøg, hvor Livet i det hele er saa let at leve, at de store Søfarere kaldte dem »et Paradis paa Jorden«. HAVØRNEN TJAVØRNEN har vel ikke Kongeørnens fuldendt rolige, beherskede Flugt og -L J- ikke dens stolte Fysiognomi; men den overgaar den i Størrelse, maaske og- saa i Vildhed og Kraft; og den er frygtet af Dyrene i Havet og Stranden ikke min- dre end af Jordens og Luftens Beboere. Hvem kender ikke Liljefors’ pragtfulde Billede af et Par Havørne, der forfølger og slaar ned paa en stor, svømmende Fugl et Kunststykke, ingen Kongeørn vil kunne gøre dem efter. Svømmefuglen skyder gennem Bølgetoppene, saa Skummet staar den foran Bougen; men Havørnen plan- ter sine svære Kløer i den og er parat til med sit Næb at give den Dødsstødet, me- dens de mægtige Vinger holdes udbredt som et Par Sejl. Motivet er dramatisk, — men dog ikke saa spændende, som hvis det jagede Bytte (hvad undertiden hænder) havde været en Delfin: Hvem vilde da blive den sejrende? Eller vilde det gaa, som det er berettet om et lignende Overfald i Tyskland: