Universets Undere
1. Bind

Forfatter: J.O BØVING-PETERSEN

År: 1914

Forlag: GYLDENDALSKE BOGHANDEL NORDISK FORLAG

Sted: KØBENHAVN OG KRISTIANIA

Sider: 522

UDK: 5 (02)

Populær Fremstilling efter det engelske Ori-

ginalværk ved J. O. BØVING-PETERSEN. Med

mange Illustrationer og farvetrykte Tavler

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 554 Forrige Næste
FUGLEEDDERKOPPER 449 hos de paa Træerne levende Former, som nu og da paa deres natlige Strejftog efter Bytte kan faa Lejlighed til at overliste rugende Fugle paa Reden eller Smaa- fugle, der har sat sig til Ro paa Grenene. Kæmperne i Edderkoppernes Verden er i Virkeligheden ikke fuldt saa store, som de gør Indtryk af. Deres Kroplængde naar neppe ud over 7—8 Centimeter; men da de er overordentlig kraftigt byggede, og deres lange, haarede Ben — hos de største af Arterne — kan spænde over henved en Snes Centimeter, gør de alligevel et imponerende Indtryk og kan godt, flygtigt set, synes paa Størrelse med Rotter. De kan løbe forbausende hurtigt, men som Regel er de overordentlig dvaske; ved Angreb eller Forsvar kæmper de dog dra- beligt, og de har et Par fortrinlige Vaa- ben i de mere end centimeterlange, hu- le og i Spidsen gen- nemborede Giftkro- ge, der i Bygning og Anvendelse minder om Klapperslangens Gifttænder. Selv smaa Fugleedder- koppers Bid kan væ- re farligt for mindre Dyr; en Frø, der blev bidt af en forholdsvis lille sydafrikansk Ed- derkop, døde efter kort Tids Forløb, og en Kattekilling, der saaredes af en lige- ledes ret ubetydelig australsk Edderkop blev heftigt syg. Men ogsaa paa VESTINDISK FUGLEEDDERKOP (THERAPHOSA BLONDII). anden Maade end ved Giftkrogene er disse Edderkopper værnede. De lange Haar, der beklæder deres Krop og Ben og synes saa bløde og silkeagtige, kan ikke blot afbøde og svække et Angreb, men trænger let ind i Angriberens Hud og kan endog i en Haand bevirke en Irritation, der kan være i høj Grad ubehagelig. I Tungens eller Ganens tynde, følsomme Hud vil Berøringen med den giftige Pels derfor virke endnu langt mere smertefuldt. Man kender da ogsaa Eksempel paa, at en Kat, der fortærede et Stykke af en Fugleedderkop, blev dødssyg deraf. Dyr, der er væbnede med Giftredskaber, har som bekendt ofte særlige Midler til at advare mulige Angribere. Klapperslangens Rangle, Brilleslangens Halsskive og de sort-gule Farver hos Bier og Hvepse er typiske Eksempler. Paa lignende Vis er da ogsaa mange Arter Fugleedderkopper beskyttede, idet de kan være iøjnefal- dende farvede paa den ene eller anden Maade, enten paa Over- eller Undersiden; i sidste Tilfælde bliver Farvetegningen synlig, naar Dyret rejser sig op og med 57 Universets Undere. vJZ