Universets Undere
1. Bind

HAGL 457 Tid lang giver Plads for fornyet Vækst, opnaar Vandkalvens Larve det samme ved at pumpe Vand ind i sin Tarmkanal — eller rettere ind i en Blindtarm, der udgaar fra denne, saa at selve Tarmen ikke under Vandfyldningen behøver at indstille sin Fordøjelsesvirksomhed. Denne Blindtarm udgaar fra Tarmkanalens bageste Afsnit og strækker sig frem efter, helt ud i Hovedet, hvor den ender som en Pose. Saa længe den nydannede Hud endnu er blød og er i Færd med at stivne, er denne lange Tarmpose fyldt med Vand og Dyrets Krop udvidet, og først naar Hudpanseret er færdig dannet, udtømmer den sin Beholdning og skrumper sam- men, — indtil ved næste Hudskifte den samme mærkelige Fyldning gentages. Efter fire—fem Ugers Forløb taber Larven sin graadige Appetit og bliver et trægt, ugideligt Væsen, helt forskelligt fra den blodtørstige Røver, der huserede blandt Dammens Beboere, værre end nogen Tiger blandt Djunglens Dyr. Ja, hvad mere er: den forlader efter faa Dages Forløb sit Jagtomraade og kravler op paa Bredden, hvor den graver sig en lille rund Hule, der for en Tid bliver dens en- somme, mørke Bo. Større Modsætning end det Liv, Larven hidtil førte, og det, den nu gaar ind til, kan ikke godt tænkes. Fra stadig Kamp og Blodsudgydelse, vildere end den mest forsorne Landsknægts, trækker den sig helt tilbage for Verden og gemmer sig i en stille Celle, hvor den lever mere roligt end i et Kloster. Den brune Larvehud kastes af som et sidste Minde om Ungdommens Krigertid, og en hvid Puppedragt iføres, gennem hvis tynde Hud allerede det vordende Insekts Vinger og andre Attri- butter skimtes. Ingen Føde tager dette Væsen til sig, — Puppetilstanden er jo en Spægelsens Tid, hvori der maa tæres paa alt det, den graadige Larve saa rigeligt fraadsede i. — Men ogsaa i Dyrets Indre foregaar der store Forandringer, som vi ikke direkte kan se, men som ganske omdanner det til dets nye Liv som fuldvoksent Insekt. Et Par Uger staar denne indre Omskabelse paa, og endnu en lille Tid hen- gaar, hvori Legemets Ydre efter et sidste Hudskifte antager den endelige Form. Først da — efter omtrent tre Ugers Puppeliv — vaagner Dyret op af sin Dvale, og snart vender det nu tilbage til det Element, hvori det kom til Verden. Lidt bleg og blød og langsom i sine Bevægelser er Vandkalven vel til at begynde med, — men mange Dage varer det ikke, inden den genoptager det raske, hensyns- løse Fribytterliv, den førte i sin første Ungdom, og som kun for en Tid afbrødes af Puppelivets ro- lige Klosterfred. HAGL DE Isstykker eller »frosne Regn- draaber«, der undertiden styr- ter ned fra Skyerne, kan være min- dre end Jægerens Spurvehagl, men kan ogsaa være større end Hønse- æg og kan da veje indtil Vi Kilo- gram. Da Skyerne, hvori de dan- nes, ofte svæver meget højt, ram- Universets Undere. MÆRKELIGE HAGLKORN. Efter et gammelt fotografisk Tryk, tilhørende »Royal Meteorological Society«. 58