Universets Undere
1. Bind

464 UNIVERSETS UNDERE Forekomst i saa vidt adskilte Dele af Kloden ikke have berettiget os til deraf at slutte noget nærmere om de to paagældende Egnes Ensartethed eller Lighed i kli- matiske Forhold og andre Livsvilkaar under Perm- og Triasperioden, thi vi ser jo, at selv nær beslægtede Arter indenfor Pattedyrene kan tilpasse sig efter yderst forskellige Livsbetingelser. Men anderledes med Krybdyrene, hvis Blodvarme veksler med det Milieus Temperatur, hvori de lever, og hvis Tillæmpning efter de klimatiske Forhold er langt mere begrænset. Vi kan derfor af disse Fund antage, at Nordeuropas og Sydafrikas klimatiske Forhold har været omtrent ens i hin fjerne Fortid, da Pareiasaurus levede begge disse Steder. — Saaledes kan en enkelt uddød Dyretype pludselig kaste et skarpt Strejflys over geografiske Forhold og Livsvilkaar, der ligger maaske mange Millioner Aar tilbage i Tiden. — — I denne Fremstilling er gengivet den engelske Forfatter R. J. Pococks Opfattelse af Pareiasaurus’ og dens Slægtninges formentlige Betydning som Over- gangsformer til Pattedyrene; men denne Anskuelse er dog ikke den almindelige. De fleste Forskere anser de smaa, uanselige Pungdyr, der levede i Triastiden, for de første virkelige Pattedyr og betragter den store Pareiasaurus og dens Slægt- ninge som »et mislykket Forsøg« af Naturen paa at udvikle pattedyrlignende For- mer af Skælsalamandrenes Stamme. Som en forunderlig Analogi til Pattedyrene, karakteristisk ved mange skuffende Lighedstræk i indre Bygning, har det her omtalte Krybdyr og dets nære Frænder imidlertid en ganske særegen Interesse — rent fraset Gruppens ejendommelige Ud- bredningsforhold. „FORSTENET VEJR“ "O LANDT alt det mærkelige, Studiet af Jordskorpens Stene, Bjergarter og Jord- -D lag bringer for Dagen, er maaske intet saa vidunderligt som det, at vi derved ofte bliver sat i Stand til at afgøre, hvorledes længst henrundne Tiders Vejrforhold og Klima har været. — Om de klimatiske Forholds Vekslen giver Dyrenes og Plan- ternes Rester os god Oplysning. De fortæller f. Eks., hvorledes Mellemeuropa i Tertiærtidens Be- gyndelse kunde glæde sig ved et subtropisk Kli- ma, hvori Pal- mer, Bananplan- ter, Brødfrugt- træer, Akacier, Figen- og Laur- bærtræer var rigt repræsenterede under vore nord- lige Breddegra- ENGELSK METEORSTEN. Faldet i Yorkshire 1881. INDISK METEORJERNSTEN. Paa Overfladen ses Smeltespor.