Universets Undere
1. Bind

EN SOMMERFUGL UNDER MIKROSKOP Hovedsynspunkter, ud fra hvilke man grup- perer Sommerfuglenes Farver. I adskillige Tilfælde maa deres Farveteg- ninger betragtes som sekundære Kønska- rakterer, der, som næsten altid, er stærkest udviklede hos Hannerne. Særlig blandt tro- piske Sommerfugle kan Farveforskellen mel- lem de to Køn være saa stor, at man ikke skulde tro, de repræsenterede en og samme Art. Saaledes er hos en enkelt Form af Slæg- ten Morpho Hannen prægtig ultramarinblaa, medens Hunnen er orangegul; hos en anden Art af samme Slægt er Hannen himmelblaa med hvide Tværbaand, Hunnen derimod mørkegul. Ogsaa hos flere af vore hjemlige Blaasværmere kan vi se en lignende Køns- forskel i Farven, idet Hannernes Vinger er smukt blaa, Hunnernes uanseligt brune paa Oversiden. 477 PARTI AF EN SOMMERFUGLS VINGE. Man ser, hvorledes Skællenes (»Støvets«) Gruppering frembringer Farvetegning-en. I andre Tilfælde har den brogede Farve- tegning Betydning som Advarselsmiddel og er da som Regel knyttet til Tilstedeværelsen af Stinkkirtler, der gør Sommerfuglen uspiselig for de insektædende Dyr. Dette er bl. a. Tilfældet hos en Gruppe sydamerikanske Sommerfugle, der har de ægte Advarselsfarver sort-rødt-gult, grelt sammenstillede, saa de ret falder i Øjnene. Undertiden finder man imidlertid i samme Egne helt andre Slægter Sommerfugle, der har den samme grelle Farvetegning, men alligevel ikke er beskyttede ved nogen Stank eller ilde Smag, — og i dette Tilfælde staar vi altsaa overfor et typisk Eksempel paa Mimicry eller Formumning, hvorved disse Slægter narrer deres naturlige Efterstræbere, de insektædende Dyr. Endelig finder vi indenfor Sommerfugle- nes store Afdeling en Mængde slaaende Eksempler paa Beskyttelsesfarve i alle Gra- der — fra simpel Lighed med Bark i al Al- mindelighed til den mest minutiøse Lighed med bestemte Genstande som Blade, vissent Løv, bestemte Træsorters Bark, f. Eks. Bir- kebark o. s. v. Særlig hos Nat- og Aften- sværmerne er Barkefterligningen ofte skuf- fende; men ogsaa de brogede Dagsommer- fugle drager Fordel af en saadan uanselig Farvetegning paa Vingernes Undersider, der i Hviletilstand vender ud mod Omverdenen, medens Oversidens Pragt omhyggelig skjules AFGNEDET VINGEPARTI. »Støvet« er for en stor Del strøget bort, saa at man ser, hvorledes Skællene er fasthæftede.