Universets Undere
1. Bind

FRA HAVDYBETS VIDUNDERVERDEN 507 Sværdklinger med kunstfærdigt Haandfæste, Hellebarder og gammeldags mærke- lige Pikkelhjelme og Stormhuer, blanke Skjolde med takkede Rande — en Form- rigdom uden Ende. Noget er helt, andet kun Brudstykker, men selv da vidun- derlig smukt; og stadig dukker nye Motiver frem, som intet Haandværk og ingen Kunstindustri endnu har benyttet. Hvor findes da disse Skatte? Som Svar skyder Forskeren den lille Glasplade ud, der ligger paa Mikrosko- pets Bord under den stærkt forstørrende Linse. Vi ser derpaa og skimter kun en lille, utydelig Plet som af ganske fint Støv; — men paa Præparatglassets ene Side MIKROFOTOGRAFI AF EN GRUPPE RADIOLARIESKALLER. FORSTØRRET. er klæbet en Etikette, der lakonisk melder: »Radiol. Ooze. Chall. Stat. 271. C. Pacif. 2425 Fd.« Lad os prøve at tyde Orakelsvaret! »Ooze« er jo det engelske Ord for Dynd eller Slam, og »Radiolarie-Dynd« be- tegner den Bundaflejring i Havet, der bestaar af Kiselskallerne af de encellede mikroskopiske Slimdyr, Zoologerne kalder Radiolarier eller Gitterdyr. Den fore- liggende Bundprøve er da taget af den berømte Challenger-Ekspedition paa dennes 271de Undersøgelsesfelt eller »Station«, hvis geografiske Plads midt ude paa Stille- havet vil findes afsat paa Kortene over Skibets Togt. Dybden maalte 2425 engelske Favne, og da hver Favn omtrent er 1,80 Meter, bliver det tilsammen et Vandlag paa over 4350 Meters Dybde, — mere end nok til at dække et Alpebjerg som Jung- frau og endda kunne lade de største Skibe glide trygt hen over dets Top. — Fra en saa fjern og mægtig Dybde har man hentet den lille Prøve »Støv«, der nu lig- ger indbalsameret i Kanadabalsam mellem to Glasplader, et Objektglas og et papirstyndt Dækglas. (Sml. Figuren Side 406). 64*