Universets Undere
1. Bind
Forfatter: J.O BØVING-PETERSEN
År: 1914
Forlag: GYLDENDALSKE BOGHANDEL NORDISK FORLAG
Sted: KØBENHAVN OG KRISTIANIA
Sider: 522
UDK: 5 (02)
Populær Fremstilling efter det engelske Ori-
ginalværk ved J. O. BØVING-PETERSEN. Med
mange Illustrationer og farvetrykte Tavler
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
522
UNIVERSETS UNDERE
Smerte. Hvordan det nu forholder sig hermed, — den følsomme Mimose reagerer
i hvert Fald overfor de samme ydre Pirringsmidler, som volder Dyr Smerte. Hvis
en brændende Tændstik i blot en Brøkdel af et Sekund holdes nær et Blad, viger
det tilbage, som om Eksperimentet var det højst ubehageligt. Og ligesom Dyr er
ogsaa den følsomme Mimose yderst modtagelig overfor alle Slags bedøvende Mid-
ler. Dersom en af dens Grene paavirkes af Kloroform- eller Æterdampe, vil Bla-
dene et efter et synke slapt ned, som om de gled over i Bevidstløshed. Ogsaa elek-
triske Stød paavirker stærkt Mimosen, ja, man har tilmed set, at Torden har for-
aarsaget Bladbevægelser.
Et ejendommeligt Træk i den følsomme Mimoses Liv er det, at den — ganske
som Dyrene — bliver »træt«, hvis Pirringen fortsættes for længe. Har man flere
Gange i Træk i hurtig Rækkefølge berørt Bladene, vil der komme et Tidspunkt,
da de hører op med at reagere mod Paavirkningen, og først efter nogen Tids
»Hvile« vender Bevægeligheden tilbage. Et kuriøst Eksempel herpaa fik man Lej-
lighed til at iagttage ved nogle følsomme Mimosers Transport pr. Bane. Ved Rej-
sens Begyndelse gav de deres »Ubehag« over Togets Rysten tydelig til Kende ved
de sædvanlige Bladbøjninger; men efterhaanden begyndte de at vænne sig til Be-
vægelsen, og tilsidst indtog alle Bladene den normale, udfoldede Stilling, som er
Tegn paa Ro og — tør vi sige: Velbefindende!
-------Det ligger nær at spørge om Følsomhedens og Bevægelsesevnens Betyd-
ning; og der er da heller ikke Mangel paa Svar: Løvet beskyttes mod hæftige
Regnskyl; græssende Dyr bliver lettere Mimosens Torne va’r — og forgriber sig
ikke paa den, — naar Busken ved Berøringen folder Bladene sammen; — — og
endnu flere Formodninger har man fremsat. Bedst förstaas det vel, hvorfor Mi-
mosen »sover«, d. v. s. lukker Bladene, saa snart Mørket falder paa; thi derved
hindrer Planten selv for stærk Fordampning og for stort et Varmetab i Nattekulden.
Dette er altsaa den naturhistoriske Betydning af Shelleys Ord om »the sensi-
tive planta :
Og om Aftenen, naar alt paa Jorden var Fred,
da var Mimosen blandt Blomster den,
der først maatte sove og gav sig hen — —